Find en kæreste med Bitcoins

Single

Lasse Birk Olesen

24/04/2013

Single.dk, en af Danmarks største datingsites med over 380.000 profiler, tager nu imod Bitcoin som betaling. Det er klart det største danske website, som nu tager imod Bitcoin.

"Single.dk indførte muligheden for at betale med Bitcoins d. 22. april og erfaringerne er allerede positive. De første betalinger med Bitcoins er kommet igennem systemet, og der registreres en stor begejstring hos de brugere der har benyttet sig af det nye betalingsmiddel.
...
Single.dk er en del af Freeway-koncernen der blandt andet tæller sider som Dating.dk, Bolig.dk og Spigo.dk og som tilsammen har langt over 500.000 aktive brugere om måneden. Og dette kan muligvis blive vejen til Bitcoins store gennembrud i Danmark.

“Nu tester vi vandene af og gør os nogle erfaringer med Bitcoins på Single.dk. Herefter kan vi forhåbentlig sende en varm anbefaling til resten af branchen, som kan være interesseret i at bruge Bitcoin på grund af de meget lave gebyrer.""