Ungsocialister: Nej til politisk vold - altså højrefløjens

De århusianske sind er kommet i kog over et planlagt VU-møde 16

Slettet Bruger,

29/01/2009

De århusianske sind er kommet i kog over et planlagt VU-møde 16. februar, hvor nazistpartiet DNSB er inviteret. Blandt de forargede røster hører man Socialistisk Ungdomsfront, der dog selv samarbejder med gruppen Antifascistisk Aktion, der i deres manifest erklærer sig rede til vold for at nå deres mål. Det skriver jp.dk.

I en pressemeddelse, hvor SUF tager afstand fra VU-mødet skriver man blandt andet:

"I SUF er vi chokerede over dette. Den slags invitationer lukker nazister, der bruger vold og hylder Hitlers holocaust, ind i varmen i vores samfund".

Og organisationssekretær Anders Jansen udtaler:

" I deres syge ideologi er det retfærdigt at bruge vold mod politiske modstandere.".

De samme moralske kvababbelser har man tilsyneladende ikke, når det gælder Antifascistist Aktion, der vil tage alle midler i brug i deres kamp.

"Fascisterne og deres symboler må aldrig blive almindelige i gadebilledet. det betyder konkret at vi må male deres graffitier over og hive deres plakater ned. Og det betyder at vi fysisk vil forhindre dem i at manifestere sig ved f.eks. demonstrationer eller møder. Og selvom vi virkelig helst vil undgå det, er vi parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem," skriver gruppen i deres manifest.

Socialistisk Ungdomsfronts landsledelsesmedlem Magnus Skovrind mener dog ikke, at volden kan sammenlignes.

"AFA er klar til at forsvare sig over for den vold, der bliver påført af andre. Der er stor forskel på det og så at gå og slå folk ned, som nazisterne gør," siger han til jp.dk.

[email protected]

Kilde: