To tredjedele af de unge indvandrere afslutter skolen som analfabeter

Slettet Bruger,

10/05/2007

Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for barnets chance for at lære at læse i Folkeskolen. Det konkluderer en netop offentliggjort undersøgelse fra Rockwool Fonden, Etnisk PISA. Undersøgelsen viser, at 64 procent af de unge indvandrere med arabisk oprindelse går ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter og uden den simpleste viden om matematik og naturfag. Tallet for alle indvandrerbørn med ikkevestlig baggrund er 54 procent. Sålænge andelen af tosprogede i klassen er under halvdelen, har det ingen betydning hvor stor en andel af klassen, der er tosprogede. Heller ikke skolens placering, konkluderer rapporten.

"Forældrene evner simpelthen ikke at støtte deres børn. De har hverken viden eller ressourcer til at hjælpe med lektierne, og derfor er skolen magtesløs," siger forskningschef fra Rockwool Fonden, Torben Tranæs, til Berlingske.

Integrationsminister, Rikke Hvilshøj, er rystet over tallene:

"Tallene er dybt foruroligende, men vi får ikke vendt udviklingen med et fingerknips. Det vigtige er at få forældrene ud på arbejdsmarkedet og give dem en tilknytning til samfundet," udtaler hun til Berlingske.

Kilde: