Skattefinansieret narko på vej

Slettet Bruger,

28/07/2007

Dansk Folkeparti har blandt andet brugt de seneste måneder til en række sociale ekskursioner til værestedet Redens prostituerede og Maria Kirkeplads narkomaner. Og det kommer formentlig til at sætte spor på partiets holdning til skattefinansieret heroin, beretter Politiken.

"De faglige ude i miljøet er mest tilbøjelige til at anbefale et forsøg med lægeordineret heroin. Men der er også pårørende, som er skeptiske. Så hvis vi går med til et forsøg, vil det alene blive rettet mod de allerhårdest ramte narkomaner," udtaler misbrugsordfører, Karin Nødgaard.

Og det forsøg kan meget vel være på vej. Dansk Folkeparti mener ikke, at indsatsen for at bekæmpe misbrug er god nok nu. Derfor må der en kursændring til, så Danmark ikke længere ligger top, når det gælder narkomandødelighed. Og den nye kurs kan blive en realitet i næste uge.

"Vi skal have en diskussion på sommergruppemødet, og der kommer et oplæg med en mere nuanceret holdning, end vi har haft før," udtaler partiets sundhedsordfører, Birthe Skaarup.

Opløftet opposition
Partiets nye budskaber vækker glæde hos oppositionspartierne. SF´s Anne Baastrup kalder udsigten til statsnarko for "en megasejr for os", mens Det Radikale Venstre betegner DF´s melding som den mest opløftende længe.

"Det har været en følelsesmæssig modstand. Alt peger jo i retning af, at man med lægeordineret heroin kan give de hårdest ramte narkomaner ro, bedre sundhed og en større chance for at finde en stabil tilværelse," siger den radikale sundhedsordfører, Charlotte Fischer.

Lande som Schweiz og Storbritannien har i en årrække haft statsheroin.

[email protected]

Kilde: