Sagsøgt for at vise bryster

Slettet Bruger,

25/08/2007

Opdateret 28/8 - tak til vores årvågne læsere.
En operatør af et overvågningskamera på stranden ved West Worthing i England har reageret på en noget usædvanlig måde over at få to sæt ungpigebryster på skærmen. Operatøreren har nemlig sagsøgt de to unge piger for blufærdighedskrænkelse, hvilket i England kan give op til seks måneders fængsel eller 5.000 pund i bøde. Det skriver eb.dk.

De to 21-årige piger tilbragte en sommerdag på stranden, da de blev opmærksomme på at strandens overvågningskamera var på vej i deres retning. Et hurtigt løft i blusen gav operatøren frit udsyn til brysterne, inden pigerne angiveligt brød sammen i ungpigefnis.

Pigerne har erklæret sig "ikke skyldige" blandt andet med henvisning til at der generelt bades bades topløst på stranden. Sagen koster det britiske samfund 8.000 pund om dagen.

"Det er fuldstændig latterligt, og det er spild af tid og penge at køre denne retssag," siger Abbi-Louise Maple, en af de to brystfremvisere til det britiske dagblad Daily Mail.

Pigerne bakkes op af deres lokale konservative parlamentsmedlem, der har opfordret de lokale myndigheder til at droppe sagen og undlade at bruge skattekroner på fire bryster.

Update: Da historien blev bragt, var den blevet overhalet af virkeligheden. Statsanklager Sarah Jane Gallagher har nemlig i konsultation med politiet i Sussex besluttet af frafaldet sagen, da man ikke skønnede, at den var i offentlighedens interesse.

[email protected]

Kilde: