S skyder egen redningspakke for arbejdsløse ned

Der skulle ikke gå lang tid før Socialdemokraterne havde afvist deres egen arbejdsmarkedsordførers forslag om at lade de lønmodtagere, der ikke er ...

Slettet Bruger,

25/01/2009

Der skulle ikke gå lang tid før Socialdemokraterne havde afvist deres egen arbejdsmarkedsordførers forslag om at lade de lønmodtagere, der ikke er medlem af en a-kasse, få en måned til at melde sig ind, hvorefter de ved arbejdsløshed kunne få dagpenge efter udgangen af næste kvartal. Det beretter Ritzau.

"Forslaget er jeg ikke personligt helt enig i. Det bliver ikke en del af konklusionen i forhold til den beskæftigelsespakke, som vi er på vej med," siger Carsten Hansen, gruppeformand for Socialdemokraterne, til Ritzau.

I stedet siger han, at folk må drage konsekvensen af de urolige tider og melde sig ind i en fagforening og en a-kasse på lige fod med andre.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, accepterer afvisningen, men mener stadig, at det var en god idé.

"Det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Sådan er det i politik ind imellem: Selv om man synes, at man har gode forslag, så er det ikke sikkert, at man får opbakning til dem," siger han til Ritzau.

[email protected]

Kilde: