Af Ole Birk Olesen
180Grader.dk har efterprøvet en række påstande i Nyhedsavisens omtale af Henrik Fogh Rasmussens bog, "Amerikanske tilstande". Fem af påstandene er enten forkerte eller udokumenterede.Påstand 1: Levestandard
Nyhedsavisen påstår, at Henrik Fogh Rasmussen begår en fejl, når han skriver, at de fattigste amerikanere har lige så høj levestandard som de fattigste danskere. "Tallene er for så vidt korrekte," indrømmer Nyhedsavisen, men fortsætter så: "Men de kan ikke sammenlignes. Mange forbrugsgoder er ikke pålagt samme høje afgifter og moms i USA som i Danmark - derfor er de langt billigere." Nyhedsavisen citerer professor Niels Bjerre-Poulsen for, at tallene derfor ikke kan sammenlignes. Påstanden er naturligvis useriøs. En befolkningsgruppes levestandard afgøres af, hvor mange goder den kan købe for sin indkomst. Hvis skatter og afgifter gør det dyrere for de fattige at leve, så er det naturligvis helt relevant for bedømmelsen af de fattiges levestandard. Nyhedsavisens påstand om, at Henrik Fogh Rasmussens oplysninger er tvivlsomme, står derfor som helt udokumenteret.
Påstand 2: Fattigdom
Ifølge Nyhedsavisen har Henrik Fogh Rasmussen skrevet, at den fattigste tiendedel af danskerne kun klarer sig en anelse bedre end den fattigste tiendedel af amerikanerne. Det er ikke rigtigt. Han har skrevet, at danskerne kun klarer sig en anelse bedre, hvad angår indkomst. Nyhedsavisen lader forskeren bag den rapport, som Henrik Fogh Rasmussen bruger som dokumentation, sige, at han har misbrugt hendes rapport. Men det skyldes formentlig, at Nyhedsavisen ikke fortæller hende en korrekt historie om, hvordan hendes rapport er blevet brugt af Henrik Fogh Rasmussen, men derimod den forkerte historie, som er optrykt i Nyhedsavisen. Nyhedsavisen slutter i hvert fald kritikpunktet af med at slå fast, at den citerede rapport fortæller, at "mens de 10 procent fattigste i USA ligger på 39 procent af medianindkomsten, ligger de fattigste danskere kun lidt højere, nemlig på 43 procent". Det er lige præcis, hvad Henrik Fogh Rasmussen også skriver, men som Nyhedsavisen altså ikke desto mindre kritiserer ham for at skrive, fordi det bliver udlagt anderledes. Nyhedsavisens påstand om, at Henrik Fogh Rasmussens påstand er forkert, er dermed selv forkert.
Påstand 3: Fattige børn
Henrik Fogh Rasmussen skriver, at der i dag er færre fattige sorte børn i USA end for ti år siden. Nyhedsavisen påstår, at det er fejlagtigt, fordi tallet fra 2001-2005 steg med 300.000. Men fra 1996 til 2001 faldt det med 1,2 millioner. Sammenlagt er der altså 900.000 færre fattige, hvilket er helt i overensstemmelse med, hvad Henrik Fogh Rasmussen skriver. Nyhedsavisens påstand om, at Henrik Fogh Rasmussens påstand er fejlagtig, er dermed selv fejlagtig.
Påstand 4: Sygdomsbehandling
Henrik Fogh Rasmussen bruger en række tal til at fortælle, at behandlingskvaliteten i det amerikanske sundhedssystem på visse områder er bedre end i det danske. Nyhedsavisen kalder den påstand forkert, fordi WHO placerer Danmark lidt højere på en rangliste over behandlingskvalitet end USA. WHO's rapport anerkendes dog kun af Nyhedsavisen, ikke af seriøse eksperter. WHO påstår f.eks., at grækerne, portugiserne og tyrkerne oplever en bedre behandlingskvalitet end både danskere og amerikanere. Det skyldes bl.a., at WHO tillægger middellevetid stor betydning og ikke tager med i betragtning, at mennesker i middelhavsregionen generelt lever sundere end amerikanere og danskere. Nyhedsavisen bruger også den højere spædbarnsdødelighed i USA som begrundelse, men glemmer her behændigt at redegøre for, at USA i højere grad end Danmark regner for tidligt fødte børn, som har en høj dødelighed, med i statistikken. Nyhedsavisens påstand om, at Henrik Fogh Rasmussens påstand er forkert, står derfor som helt udokumenteret.
Påstand 5: Adgang til sygdomsbehandling
Henrik Fogh Rasmussen skriver, at de fleste amerikanere har adgang til lægebehandling. Det er ifølge Nyhedsavisen forkert, fordi der er forskel på, hvor god amerikanernes dækning ved sygdom er. Det samme kan siges om danskere, for nogen har med private sundhedsforsikringer en bedre dækning end andre, men det ændrer ikke på, at de fleste danskere har adgang til lægebehandling. Det har de fleste amerikanere også, ifølge Nyhedsavisens egne tal er det 85 procent af befolkningen, hvilket er de fleste, sådan som Henrik Fogh Rasmussen skriver. Nyhedsavisens påstand om, at Henrik Fogh Rasmussens påstand er tvivlsom, er dermed forkert.
Overordnet
Nyhedsavisen påstår, at Henrik Fogh Rasmussen begår "grove fejl", men ud af Nyhedsavisens otte påstande kan de fem tilbagevises med en håndevending. Én fejl om antallet af hjemløse er helt klar og central i bogens påstande, og den har Henrik Fogh Rasmussen erkendt. Men det synes overdrevet og sensationslystent at kalde den "grov", for den skyldes tilsyneladende, at Henrik Fogh Rasmussen havde for stor tiltro til tal fra Socialrådgiverforeningen i Danmark. En anden fejl om kriminaliteten i Danmark sammenlignet med USA skyldes, at Henrik Fogh Rasmussen ikke har dobbelttjekket tal fra Interpol, men til gengæld står dette tal ikke alene og er slet ikke centralt i hans bog, men nuanceres af andre og mere dybdegående tal. En tredje fejl om adgangen til internet i USA og Danmark er helt uskyldig og ændrer ikke på bogens konklusion på området, som i forvejen er, at Danmark er lidt foran USA, når det gælder it-teknologiens udbredelse.
