Henrik Jensen: Nydelsesfasen er over os

Slettet Bruger,

19/11/2007

Af Ole Birk Olesen

Historikeren Henrik Jensen har sine betænkeligheder ved den undersøgelse, som viser, at kun hver tredje unge dansker gerne vil have sig en bedre karriere end sine forældre. For måske er det bare udtryk for, at de unge ikke vil sammenlignes med og konkurrere med deres forældre? Men forfatteren til bl.a. bøgerne Ofrets århundrede og Det faderløse samfund synes allligevel godt, at han kan genkende en tendens i tiden i tallene.

"Jeg tror, at unge gerne vil gøre noget med deres liv, men de ser ikke snævert på deres karriere som den eneste måde at realisere sig selv på. Der er i dag alle mulige andre måder at realisere sig selv på og blive synlig i verden - man kan jo f.eks. komme ind i realityshows og lignende, og det tror jeg, at mange spekulerer i. Det er ganske vist ikke noget, man kan planlægge, men det er alligevel en form for ambition," siger Henrik Jensen til 180Grader.dk.

Er det et problem?
"Ja, det kan man godt tro. Vi er i en bestemt fase af samfundsudviklingen, hvor den store væksttid i virkeligheden er overstået - selvom vi selvfølgelig er midt i en højkonjunktur, det er ikke det, jeg sigter til. Men vi er kulturelt mere i en fase, hvor det drejer sig om at fordele de goder, som er vundet. I den situation er det mere de personlige eller private projekter, der råder, og ikke så meget en holdning om at det gælder om at trække samfundet fremad. Det bliver mere til fri leg for den enkelte."

Når folk før i tiden havde ambitioner, så var det vel også på egne vegne?
"Ja, men det var også noget med at trække på en hammel. Der var et projekt i gang, som man var en del af. Nu er det mere eller mindre legitimt at fokusere på sin egen navle, sin egen verden, og det med at slå igennem er et personligt projekt udelukkende. Man kan spørge sig selv, om der er samling nok på tropperne, hvis udviklingen vender, hvis vi får en krise, eller hvis samfundet er truet? Er der så tilstrækkeligt med punch i den generation?"

Mandlige kontra kvindelige værdier?
Du har i din bog, Det faderløse samfund, skrevet om udbredelsen af mandlige og kvindelige værdier. Dette med at ville opnå en position i samfundet - hvad er det for en slags værdi?
"Nu har jeg ikke sagt mandlige og kvindelige, men faderlige og moderlige. Det gør en forskel, for det er jo ikke biologisk, det her. Men det er klart, at alt, hvad der har med præstation og hierarki og forestillingen om, at noget er vigtigere end noget andet i samfundet, det kommer fra den faderlige side. Hvorimod forestillingen om, at alle synger med sit næb, og alle kan være med på et vist plan, handler om de moderlige værdier. Så det her er, hvis det står til troende, tydeligvis udtryk for en svækkelse af de mandlige værdier ..."

Så kom du alligevel selv til at kalde dem mandlige.
"Nåja undskyld, det var en fejl ... damn!"

Hvorfor er disse faderlige værdier, som måske også giver sig udslag i, at folk ikke i samme omfang ønsker at gøre karriere i deres erhverv, under pres?
"Fordi samfundet befinder sig et andet sted nu, hvor den ydre nødvendighed af disse ting ikke er så stor. Man skal forestille sig hele den her pligtsammenhæng som noget, der holdt sammen på den verden, vi levede i, og det er ikke længere så påkrævet. Dels leverer teknologien varen, og dels hænger samfundet meget godt sammen som struktur, så der ikke er det store behov for fokusering og målrettethed. Det triller stille og roligt afsted, selvom ingen rigtigt ved hvorfor."

Hænger det også sammen med, at vi har opbygget en velfærdsstat, som ikke længere nødvendiggør målrettetheden, fordi man nok skal klare sig uden? Det kan jo aldrig gå helt galt.
"Ja, den holdning breder sig jo, at der altid vil være noget til en. Det stimuleres også af befolkningsudviklingen, som giver mangel på arbejdskraft. Det er svært for de unge at forestille sig, at der ikke skulle være behov for dem på et eller andet niveau. Derfor kan man lettere inddrage nogle af de andre aspekter af selvrealiseringen, f.eks. det som vi ville kalde hobbies, fritidssysler, sportsting. Min fornemmelse fra universitetet er, at dette med at studere er en del af tilværelsen, men det er modsat tidligere ikke længere den mest identitetsgivende del af tilværelsen. For nogen årtier siden var man studerende med alt, hvad man havde, og man led gerne afsavn for at være det. I dag kører man studieindsatsen ned på et lavere niveau, og så har man et job ved siden af sin SU, så man kan få et forbrug, der svarer til det, man gerne vil have her og nu. Andre fritidsssysler spiller også en væsentligere rolle."

Da Romerriget faldt
Man kan spekulere på, at vores samfund med al dets velstand er skabt med de normer, som vi tog med os fra 50erne, men som nu eroderer. I andre samfund er de værdier stadig fremherskende. Vil de lande overhale os i fremtiden?
"Ja, det er alt andet lige rigtigt, og det er mere eller mindre den måde, kulturer afløser hinanden på i udviklingen. Der er allerede lagt i kakkeloven til det i Kina, Indien og Sydøstasien, og der er næsten en logik i det. Vi kan også se det i andre faldstider, f.eks. Romerrigets fald, at man glider ind i en nydelsesfase, som kan være langstrakt og behagelig, men det rører sig omkring en. Og når det drejer som om det normative, så lever vi egentlig af de frugter, som vores kultur har frembragt tidligere, og vi skaber ikke selv ny energi i den forstand. Vi satser jo også hele baduljen på de levende og tænker ikke så meget på fremtiden, som man gjorde tidligere. Hele vores velfærdsdiskussion går jo ud på, hvordan vi kan spendere daleren lige her og nu, så vi kan give det bedste tilbud til de hårdt trængte borgere. Men jeg vil sige, at hvis man skulle satse mere på fremtiden, så skulle man måske smide nogen flere penge efter ting, som faktisk har betydning for fremtiden - bl.a. uddannelse og integration - i stedet for at smide dem ind i sundhedsområdet, som jo bare drejer sig om at holde de levende i live noget længere," siger Henrik Jensen.

[email protected]

Kilde: