Selv om det som oftest er mødrene i hjemmene, der bruger timer og atter på at læse om børn og børneopdragelse, så er det som oftest også dem, der kommer til kort og ender med at slå børnene. Det skriver Nyhedsavisen på baggrund af en ny norsk undersøgelse fra det samfundsvidenskabelige forskningsinstitut NOVA. Den viser, at et ud af fem børn har prøvet at blive slået af mor, mens det kun er en ud af syv, der har oplevet det samme fra deres fædre. Et billede, man kan nikke genkendende til herhjemme.
"Moren har generelt sværere ved at sætte sig igennem over for børnene. Hun prøver alle de teknikker, hun har læst om, hun taler og gør alt for at undgå konflikten, og til sidst, når hun er helt svedig og frustreret, giver hun barnet et dask. Og desværre udvikler det sig nemt til et mønster, for moren er så bange for, at det skal gå galt igen, at hun på forhånd er anspændt, når det trækker op til en konflikt med barnet," siger Lola Jensen, der arbejder som familievejleder, til Nyhedsavisen.
Sammen med flere psykologer, avisen har talt med, er hun ikke overrasket over, at mor slår oftere end far. Revselsesretten blev ellers afskaffet for ti år siden, men ifølge Børnerådet bliver fire ud af ti børn stadig slået.
"Der er meget mere vold i familierne, end man forestiller sig. Det er jo et tabu, og det sker altid i afmagt. Så jeg er slet ikke forbavset over, at mødre slår oftere end fædre,," siger psykologen Christina Sand Jespersen, der arbejder som familierådgiver i Helsingør, til Nyhedsavisen.
[email protected]