Af Ole Birk Olesen
Folketinget ville være markant anderledes sammensat, hvis det kun var de journaliststuderende fra Roskilde Universitetscenter, som kunne stemme. Sandsynligvis ville Villy Søvndal være statsminister, mens den nuværende statsminister, Venstres Anders Fogh Rasmussen, omvendt ville være leder af Folketingets mindste parti med kun fire procent opbakning.Det viser et prøvevalg, der er blevet foretaget blandt de journaliststuderende på RUC, og som nu er offentliggjort i deres eget blad, Bermuda.
Prøvevalget, der er gennemført blandt halvdelen af de 300 aktive journaliststuderende på RUC, giver opbakning fra hele 35 procent af de adspurgte til SF, som kan danne flertal bag Villy Søvndal som statsminister ved alene at gå i alliance med Enhedslisten. Frank Aaen og co.'s lille venstrefløjsparti stormer nemlig i Folketinget som tredjestørste parti (kun lige akkurat overhalet af de Radikale) med næsten 18 procent af stemmerne, hvilket giver et komfortabelt SF-Ø-flertal på knap 53 procent.
Undersøgelsen bekræfter en venstredrejning, som også tidligere målinger blandt både journaliststuderende og uddannede journalister har vist, men på RUC er tendensen endnu mere ekstrem. Og problematisk, mener flere borgerlige meningsdannere, som 180Grader.dk har præsenteret undersøgelsen for.
"Resultaterne er så markante, at man roligt kan konkludere, at de journaliststuderende ikke er repræsentative. For eksempel stemmer "kun" 23 pct. af de unge på 20-24 år og 16 pct. af de unge på 25-29 år på Enhedslisten og SF, mens det blandt de journaliststuderende er over halvdelen," siger Martin Ågerup, direktør for den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.
Tallene udgør et problem for journalistbranchen, mener Martin Ågerup:
"Det er ganske enkelt ikke muligt i journalistik, der handler om samfundsforhold, helt at adskille personlige holdninger fra ens professionelle arbejde. Journalister vælger vinkler på historier, og de prioriterer imellem forskellige historier. Nogle bliver skrevet, andre bliver ikke skrevet. Nogle kommer på forsiden, nogle får en notits på side 13. Journalistik kan blive tilstræbt objektiv, men der findes ikke universelle objektive kriterier for for eksempel, hvilke historier der er mest væsentlige. Derfor er det et problem, hvis redaktionerne overvældende domineres af en bestemt politisk virkelighedsopfattelse."
Betænkelig ensretning
Mikael Jalving, direktør i kommunikationsvirksomheden Ord der Virker og kommentator for Berlingske Tidende, er enig.
"Al politisk ensretning er betænkelig, også når over halvdelen af de kommende journalister fra RUC stemmer SF eller Enhedslisten. Det er jo ikke børn, vi snakker om, men forholdsvis modne og veluddannede mennesker uden bumser og hængerøv i bukserne, ja, de børster måske endda deres tænder selv. Selvfølgelig vil de blive mindre venstreorienterede med alderen - sådan går det jo heldigvis - men lur mig, om deres forkærlighed for det røde segment ikke vil smitte af, når de en skønne dag finder ansættelse hos DR eller på hvilket som helst dagblad i dette kongerige. Sådan er det jo allerede," siger Mikael Jalving.
Kulturredaktør Flemming Rose fra Jyllands-Posten mener ikke, at venstredrejningen blandt de journaliststuderende udgør et problem i sig selv, men det gør derimod deres ringe viden om samfundsforhold, som gør dem alt for modtagelige overfor venstreorienterede konsensussynspunkter i den danske debat.
"Jo dårligere man vidensmæssigt er klædt på til sit liv som journalist, jo mere vil man være i den spontane perceptions vold, dvs. journalisters såkaldt 'kritiske' spørgsmål risikerer derfor alt for ofte at udspringe af den konsensus, der udgør velfærdsstatens mere eller mindre ubevidste ideologi. Et eksempel: borgere er klienter, og når politikere, hvad enten de er til højre eller venstre, taler om skattelettelser, så hedder det sig, at politikerne 'giver' skattelettelser til deres klienter (også kaldet borgere), som om alle vores penge og værdier fra begyndelsen af tilhører staten. Sandheden er jo, at det er den enkelte borger, der ved hjælp af den infrastruktur, staten har ansvar for, skaber værdier, som staten indkasserer over halvdelen af. Forsiden på Politiken, den avis danske journalistelever helst vil være på, redigeres efter princippet: Hvem er det synd for i dag? Og den tilgang er jo selve levendegørelsen af velfærdsstatens ideologi," mener Flemming Rose.
Han mener, at tendensen udgør et problem for hele journalistbranchen:
"Journalistik handler grundlæggende om at udfordre etablerede sandheder og se bag den vedtagne virkelighed, men det bliver vanskeligere, hvis alle stort set mener det samme, og derfor ofte vil være enige om, hvad der er den kritiske vinkel på en historie. Det øger risikoen for det Timothy Crouse har kaldt 'pack-journalism'."
"Journaliststandens helt store myte"
De studerendes blad, Bermuda, har selv talt med ledende redaktionschef Jesper Friis fra Politiken. Han slår alle borgerlige bekymringer hen.
"Når journalister er på arbejde, adskiller de deres egen holdning fra deres job. De formår uafhængigt af deres politiske holdninger at være kritiske på de rigtige tidspunkter," siger Jesper Friis til Bermuda.
Det synspunkt mener Mikael Jalving er udtryk, for at journaliststanden mangler selvrefleksion.
"Det er helt forudsigeligt at høre fra Jesper Friis, at journalister skulle være sådan nogle sjælløse håndværkere, der møder kl. 9 hver morgen og laver objektive historier, bestemt af en saglig og ikke-politisk dagsorden. Det er journaliststandens helt store myte, og den gentages ved enhver lejlighed, måske fordi faget ikke er ældre, end det er, og derfor ikke har gennemgået den samme selvrefleksion som andre vidensbrancher. Journalister går ikke i hvid kittel eller bruger pincet. De tænder på bestemte emner og sager ligesom alle andre mennesker, og det slår naturligvis igennem i deres journalistik. Lad os for en gangs skyld se tingene i øjnene," siger Mikael Jalving.
[email protected]
