Berlingske Tidendes tidligere souschef på debatredaktionen, den borgerlige debattør Mikael Jalving, er nu blogger på Jyllands-Postens onlineudgave, og her har han i dag offentliggjort sin uforbeholdne mening om sin gamle arbejdsplads:
"Berlingske Tidende er en besyndelig avis. Båtnakker i ledelsen, korrespondenter blottet for format, iltdød og grønne alger på gangene og et hastigt skrumpende antal betalende læsere, der bliver stadig mere fremmedgjorte over for en avis, der graver sig egen grav ved at leverer socialdemokratisk pop og propaganda," skriver Jalving.
Anledningen til udfaldet er, at redaktør Michael Jannerup fra Berlingske Tidendes debatredaktion i dag i en kommentar forklarer, hvorfor han ikke ville optrykke et indlæg fra Dansk Folkepartis Søren Espersen om Danmarks Radios røde dramaserier. I stedet blev det så Politiken, der gjorde det, og siden er indlægget blevet debatteret i det meste af den danske presse.
Jannerup skriver i sin kommentar, at Søren Espersens indlæg "lokkede med masser af opmærksomhed og forudsigelige reaktioner", men fortsætter så: "I dette tilfælde modstod jeg fristelsen." Begrundelsen er, at debatten om Espersens indlæg efter hans mening har handlet om "misforståelser og til lejligheden fabrikerede konflikter".
Med den holdning graver Michael Jannerup og Berlingske Tidende imidlertid deres egen grav, mener Mikael Jalving:
"Nu kan jeg ikke prale med at være læser af Berlingske Tidende længere, men Jannerups debatkriterier fangede alligevel min opmærksomhed, og jeg røber ingen statshemmelighed ved at afsløre, at Berlingske Tidende med garanti vil tabe kampen om læserne, når avisen ikke ønsker at give plads til tidens debatter - i pikeret afsky for, hvad det dog er for en tid, vi lever i. Med tidens debatter tænker jeg på de debatter, som ikke er kalkeret efter debatredaktørens eget hoved eller er bestilte sekundavarer fra agtværdighedens repræsentanter, men udspringer af den sunde, folkelige ballade, dette land heldigvis stadig kan mønstre," skriver han.
[email protected]