Mens de Konservative på justistminister-posten har været emsige med at stramme på våbenloven, har partiets formand, Bendt Bendtsen, efter alt at dømme ladet sit jagtgevær transportere ulovligt rundt i ministerbilen tilbage i 2007. Det skriver B.T.
B.T. blev i går nærmest kimet ned af jægere, der var chokerede over B.T.'s historie om, at Bendt Bendtsen i 2007 sendte sin ministerchauffør fra København til sit hjem i Odense for at hente et jagtgevær, som Bendtsen skulle bruge ved en jagt på Midtsjælland.
Dermed kørte ministerchaufføren ca. 150 km alene med geværet i bagagerummet. Det er klart ulovligt og kan medføre, at Bendtsen mister sit jagttegn, siger flere erfarne jægere til B.T.
"Det er en klar overtrædelse af dansk våbenlovgivnig at overlade våben og ammunition til personer, der ikke har de behørige tilladelser til dem. Hvis Bendt Bendtsens chauffør ikke er i besiddelse af et gyldigt jagttegn, overtræder de begge våbenlovgivningen. Straffen vil normalt være en klækkelig bøde og i mange tilfælde inddragelse af jagttegnet. Det er også ulovligt at opbevare våben og ammunition i bagagerummet på en bil," siger Jens Ulrik Høgh, specialredaktør på fagbladet Jagt, Vildt & Våben, til B.T.
Niels Kanstrup, tidligere chef for Danmarks Jægerforbunds Vildtforvaltningsafdeling, bakker op:
"Man skal have sit gevær under opsyn hele tiden. Især hvis det er en riffel. Så må det kun overdrages til en anden person, der har våbentilladelse til det specifikke våben. Og man må ikke engang lade det ligge i bilen, mens man er inde hos bageren og hente rundstykker," siger Niels Kanstrup.
Ingen af Bendtsens daværende ministerchauffører har jagttegn eller våbentilladelse, fortæller B.T.
[email protected]