Der bliver stadig flere unge indvandrerkvinder, som ikke vil gifte sig med den mand, som deres forældre giver dem besked på at gifte sig med, skriver Kristeligt Dagblad. Udviklingen kan ses hos Landsorganisationen af Kvindekrisedentre (LOKK), hvor man sidste år modtog 350 henvendelser fra kvinder, der søgte hjælp til at undgå et arrangeret ægteskab. I 2006 var det tilsvarende tal på 200.
"Det er en voldsom stigning, men det er ikke vores indtryk, at udviklingen skyldes et større pres fra forældrene. Der er tværtimod tale om, at de unge etniske kvinder er blevet opmærksomme på deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig under forældrenes krav," siger Anne Mau, der er sekretariatsleder i LOKK, til Kristeligt Dagblad.
Integrationskonsulent Esma Birdi har samme oplevelse. Hun mener, at den ny generation af indvandrerkvinder først og fremmest er bedre uddannede og mere velinformerede end tidligere generationer.
"Debatten om 24-års-reglen har haft stor betydning. Den er blevet diskuteret intenst i alle indvandrermiljøer, og det har oplyst mange unge kvinder og udstyret dem med juridiske argumenter mod de arrangerede ægteskaber," siger Esma Birdi.
Hun fortæller samtidig, at en stor del af de unge også er begyndt at henvise til tolkninger af Koranen, der viser, at tvangsægteskaber slet ikke er tilladt ifølge den islamiske tro.
Professor ved Center for kønsforskning på Aalborg Universitet Birte Siim er ikke overrasket over indvandrerkvindernes modstand.
"Vi hører kun om de stakkels undertrykte indvandrerkvinder, men virkeligheden er meget mere nuanceret. Den seneste forskning viser med al tydelighed, at der er en bevægelse i gang blandt de etniske kvinder. Der er tale om et markant generationsskifte og en naturlig udviklingsproces, som betyder, at kvinderne bliver mere selvbevidste og i højere grad stiller andre krav til sig selv og deres omgivelser," siger Birte Siim til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
"Det er en voldsom stigning, men det er ikke vores indtryk, at udviklingen skyldes et større pres fra forældrene. Der er tværtimod tale om, at de unge etniske kvinder er blevet opmærksomme på deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig under forældrenes krav," siger Anne Mau, der er sekretariatsleder i LOKK, til Kristeligt Dagblad.
Integrationskonsulent Esma Birdi har samme oplevelse. Hun mener, at den ny generation af indvandrerkvinder først og fremmest er bedre uddannede og mere velinformerede end tidligere generationer.
"Debatten om 24-års-reglen har haft stor betydning. Den er blevet diskuteret intenst i alle indvandrermiljøer, og det har oplyst mange unge kvinder og udstyret dem med juridiske argumenter mod de arrangerede ægteskaber," siger Esma Birdi.
Hun fortæller samtidig, at en stor del af de unge også er begyndt at henvise til tolkninger af Koranen, der viser, at tvangsægteskaber slet ikke er tilladt ifølge den islamiske tro.
Professor ved Center for kønsforskning på Aalborg Universitet Birte Siim er ikke overrasket over indvandrerkvindernes modstand.
"Vi hører kun om de stakkels undertrykte indvandrerkvinder, men virkeligheden er meget mere nuanceret. Den seneste forskning viser med al tydelighed, at der er en bevægelse i gang blandt de etniske kvinder. Der er tale om et markant generationsskifte og en naturlig udviklingsproces, som betyder, at kvinderne bliver mere selvbevidste og i højere grad stiller andre krav til sig selv og deres omgivelser," siger Birte Siim til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
