Indvandrerbander i vækst - flere skyderier i vente

Slettet Bruger,

14/12/2007

Natten til torsdag blev en 21-årig mand fra den såkaldt Sjælør-bande dræbt på Nørrebro. I fremtiden kan vi komme til at se meget mere til den slags, for tilstrømningen til kriminelle indvandrerbander er eksplosiv i øjeblikket, vurdere flere integrationsulenter. Det skriver Jyllands-Posten.

"Grupperne vokser lige nu voldsomt. Det er unge, som de sociale myndigheder har svigtet i årevis. Og vi vil se betydeligt flere alvorlige sager de kommende år," siger integrationskonsulent Fahmy Almajid til Jyllands-Posten.

Hans vurdering deles af Mohammed Rafiq, der også arbejder som integratiosnkonsulent. De to peger også på, at bandernes æresbegreber kan bidrage til drabsstatistikkerne, da hævndrab vil blive mere og mere almindeligt.

"Der er en stor gruppe af unge, som myndighederne aldrig har fået fat på. De unge er en tikkende bombe, og vi har ikke set det sidste til dem," siger Rafiq.

Den 21-årige, der døde forleden, stammer fra Sjælør-banden, der holder til i Valby. Medlemmerne er ifølge Mohammed Rafiq mellem 15 og 25 år og involveret i kriminalitet fra drengestreger på gaden til narkokriminalitet. Også på Nørrebro vokser banderne, der sidder på narkosalget i området.

De to konsulenter tror ikke, at justitsminister Lene Espersens seneste forslag om øget straf for våbenbesiddelse kommer til at spille nogen rolle for de unge. Og også chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi, erkender, at situationen er alarmerende.

"Vi må se i øjnene, at hver gang vi får fængslet én kriminel, så kommer der nye til. Derfor skal vi ikke bilde os ind, at vi løser problemerne på kort sigt," siger Per Larsen til Jyllands-Posten.

Politiet valgte i går at udvide de såkaldte visitationszoner til det meste af København.

[email protected]

Kilde: