Hash er yt hos de unge

Slettet Bruger,

24/11/2007

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at kanpt hver tredje ung dansker mellem 16 og 20 har røget hash, mens en ud af ti har prøvet hårdere stoffer, som speed og kokain. Det skriver Nyhedsavisen. Og selv om man kan synes, at det tal er højt, så er det faktisk det laveste i lang tid.

"Gennem den sidste halvdel af 1990'erne eksploderede brugen af stoffer blandt unge. Men nu vender kurven snuden nedad for første gang i mange år," fortæller sociolog og projektleder Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen til Nyhedsavisen.

Antallet af unge, der har røget hash er på to år faldet fra 36 procent til lige over 30. Også forbruget af speed er faldet, mens kokainforbrugernes antal er uændret. Baggrunden er en holdningsændring blandt de unge, siger Mads Pedersen, der er leder af Center for Rusmiddelforskning.

"Det er ikke så hot eller trendy at ryge hash mere. Det er de meldinger, jeg får, når jeg holder foredrag og taler med lærere og unge på landets gymnasier," siger Mads Pedersen til Nyhedsavisen.

Han gør dog opmærksom på, at trenden ikke gør sig gældende blandt ressourcesvage unge uden uddannelse og eller job. Her er risikoen for at falde i stoffælden uændret.

[email protected]

Kilde: