"Det kunne også være nazistiske eller autonome skoler, hvis sådanne skulle opstå."
Sådan begrunder undervisningsminister Bertel Haarder i Kristeligt Dagblad, at 25 muslimske og katolske friskoler i løbet af efteråret skal tjekkes en ekstra gang for, om de forbereder eleverne til at leve i frihed og folkestyre.
"I forlængelse af regeringens oplæg til at bekæmpe ekstremisme besluttede vi i juni, at 25 skoler skulle have et besøg. Det sker med henblik på at finde redskaber, som man kan bruge til at modvirke ekstremismen og fremme friheden og folkestyret," siger Bertel Haarder.
I Friskoleforeningen er man imidlertid imod den ekstra kontrol.
"Det ville komme meget bag på mig, hvis ikke samtlige 22 muslimske skoler kommer med i denne kontrolrunde. Derudover skal man som alibi finde tre andre skoler, og det bliver sandsynligvis katolske skoler, der har mange muslimske elever," siger Ebbe Lilliendal, formand for friskoleforeningen, til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
"Det ekstra tilsyn kommer, efter skolerne har været udsat for mange anmeldte og uanmeldte eftersyn siden 2006. Hver gang trækker det energi ud af skolerne, og det er en plage med den mistænkeliggørelse. Hvilken folkeskole har været ude for det samme?"
[email protected]