Med støtte fra Charlotte Dyremose (K), løsgængeren Pia Christmas-Møller og et par Venstre-folk skulle vejen nu være banet for at ændre lovgivningen, så det bliver muligt for homoseksuelle par at adoptere børn. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Derfor vil Det Radikale Venstres familieordfører, Simon Emil Ammitzbøl, rejse debatten i Folketinget efter nytår.
"Dybest set handler det om, at børn får de bedste forældre til at tage vare på sig, så de får den omsorg og kærlighed, de har brug for," siger han til Kristeligt Dagblad.
For Pia Christmas-Møller drejer det sig i første omgang om at sikre barnets tarv og ikke om ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle par. Derfor vil hun heller ikke være med til at lave en lovgivning, der er rent symbolsk, og som måske i sidste ende hindrer udenlandske børn i at blive adopteret her til landet, fordi deres oprindelseslande ikke tillader adoption til homoseksuelle.
"Der er ingen tvivl om, at et ansvarsfuldt homoseksuelt par er bedre for et forældreløst barn end et gadehjørne eller børnehjem i Den Tredje Verden," siger hun.
Ingen børn
Men for de håbefulde homoseksuelle par kan der godt være langt fra lov til virkelighed. De få adoptioner af danske børn, der foregår hvert år, sker på baggrund af de biologiske forældres ønsker. Og de ønsker overvejende, at deres børn vokser op i et traditionelt familiemønster. Det forklarer sekretariatschef i Adoptionsnævnet Trine Hede til Ritzau, og hun bakkes op af Jørgen-Ulrich Raunskov fra adoptionsbureauet AC Børnehjælp:
Hvad angår udenlandske børn er der ingen grund til at sætte forhåbningerne højere. For det første kan adoptionsbureauerne ikke skaffe nok børn til alle de, der gerne vil være forældre, desuden tillader de fleste lande ikke homoseksuelle adoptanter, forklarer han. Og tilføjer at i Sverige, hvor det for homoseksuelle er lovligt at adoptere, er han ikke bekendt med ét eneste tilfælde, hvor et homoseksuelt par har adopteret et udenlandsk barn.
[email protected]
Derfor vil Det Radikale Venstres familieordfører, Simon Emil Ammitzbøl, rejse debatten i Folketinget efter nytår.
"Dybest set handler det om, at børn får de bedste forældre til at tage vare på sig, så de får den omsorg og kærlighed, de har brug for," siger han til Kristeligt Dagblad.
For Pia Christmas-Møller drejer det sig i første omgang om at sikre barnets tarv og ikke om ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle par. Derfor vil hun heller ikke være med til at lave en lovgivning, der er rent symbolsk, og som måske i sidste ende hindrer udenlandske børn i at blive adopteret her til landet, fordi deres oprindelseslande ikke tillader adoption til homoseksuelle.
"Der er ingen tvivl om, at et ansvarsfuldt homoseksuelt par er bedre for et forældreløst barn end et gadehjørne eller børnehjem i Den Tredje Verden," siger hun.
Ingen børn
Men for de håbefulde homoseksuelle par kan der godt være langt fra lov til virkelighed. De få adoptioner af danske børn, der foregår hvert år, sker på baggrund af de biologiske forældres ønsker. Og de ønsker overvejende, at deres børn vokser op i et traditionelt familiemønster. Det forklarer sekretariatschef i Adoptionsnævnet Trine Hede til Ritzau, og hun bakkes op af Jørgen-Ulrich Raunskov fra adoptionsbureauet AC Børnehjælp:
Hvad angår udenlandske børn er der ingen grund til at sætte forhåbningerne højere. For det første kan adoptionsbureauerne ikke skaffe nok børn til alle de, der gerne vil være forældre, desuden tillader de fleste lande ikke homoseksuelle adoptanter, forklarer han. Og tilføjer at i Sverige, hvor det for homoseksuelle er lovligt at adoptere, er han ikke bekendt med ét eneste tilfælde, hvor et homoseksuelt par har adopteret et udenlandsk barn.
[email protected]
