Kun seks procent af de danskere, som modtager efterløn, har helbredsproblemer, der ville gøre dem berettiget til en førtidspension, hvis efterlønnen ikke var der, skriver epn.dk. Reelt er de derfor ikke på efterløn, fordi de ikke evner at arbejde, men fordi de ikke ønsker at arbejde.
"Tallene viser sort på hvidt, at det typisk ikke er dårligt helbred, der får folk til at gå på efterløn. Det gælder særligt for højtlønnede," siger analysechef Jan V. Hansen fra Forsikring & Pension ifølge epn.dk.
Forsikring & Pension foreslår derfor, at efterlønnen forbeholdes dem, der har behov for den af ren og skær nød, fremfor at den gives til alle.
"Efterlønnen bør justeres, så den er mere målrettet nedslidte personer. Det er typisk ufaglærte med en lav indkomst," siger Jan V. Hansen.
Ifølge F&P vil en ordning med højere efterlønsbidrag betyde, at danskere med en lønindkomst over 420.000 kr. om året vil skulle betale så meget i efterlønsbidrag, at de lige så godt kan vælge en almindelig pensionsordning hos et af pensionsselskaberne.
[email protected]
"Tallene viser sort på hvidt, at det typisk ikke er dårligt helbred, der får folk til at gå på efterløn. Det gælder særligt for højtlønnede," siger analysechef Jan V. Hansen fra Forsikring & Pension ifølge epn.dk.
Forsikring & Pension foreslår derfor, at efterlønnen forbeholdes dem, der har behov for den af ren og skær nød, fremfor at den gives til alle.
"Efterlønnen bør justeres, så den er mere målrettet nedslidte personer. Det er typisk ufaglærte med en lav indkomst," siger Jan V. Hansen.
Ifølge F&P vil en ordning med højere efterlønsbidrag betyde, at danskere med en lønindkomst over 420.000 kr. om året vil skulle betale så meget i efterlønsbidrag, at de lige så godt kan vælge en almindelig pensionsordning hos et af pensionsselskaberne.
[email protected]
