Danmark er det land i Norden, hvor flest i den arbejdsduelige alder bliver offentligt forsørget, samtidig med at vi har Nordens laveste ledighed. Hvis Danmark kunne efterligne Sverige, hvad angår andelen af offentligt forsørgede, ville det betyde i omegnen af 200.000 flere personer i arbejdsstyrken.
Det viser en ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening om arbejdsmarkederne i de nordiske lande, skriver DA's nyhedsbrev, Agenda.
25 procent af danskerne mellem 16 og 66 år er på én eller anden form for offentlig forsørgelse, som for eksempel førtidspension, efterløn, sygedagpenge eller lignende. I Sverige er det 19 procent, mens kun 12 procent af islændingene modtager en form for offentlig forsørgelse. Hvis man dykker ned i tallene, er det den danske efterløn, der er den primære forklaring på forskellen til Sverige. Sverige har ikke en efterlønsordning, der giver mulighed for tidlig tilbagetrækning som den danske.
Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, har blandt andet forsket i velfærdsmodeller i Norden. Han peger på, at den lavere danske tilbagetrækningsalder gør stort set hele forskellen i forhold til Sverige.
"Vi kan i Danmark se et voldsomt fald i arbejdsstyrken i aldersgruppen over 60 år. Når det ikke ses i samme udstrækning i f.eks. Sverige, så skyldes det, at vi i Danmark valgte at løse problemet med høj ledighed i 70'erne og 80'erne ved blandt andet at øge tilbagetrækningen for ældre. Det gjorde svenskerne ikke. Derfor har vi i dag en populær efterlønsordning, der kort tid efter sin indførelse skiftede fra at blive betragtet som en arbejdsmarkedspolitisk ordning til en velfærdsordning. Analysens tal viser på en lidt anden måde den enorme potentielle arbejdsstyrke, som efterlønsmodtagerne udgør. Og det viser, at vi får svært ved at finde de store reserver af arbejdskraft andre steder," siger han til Agenda.
[email protected]
Det viser en ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening om arbejdsmarkederne i de nordiske lande, skriver DA's nyhedsbrev, Agenda.
25 procent af danskerne mellem 16 og 66 år er på én eller anden form for offentlig forsørgelse, som for eksempel førtidspension, efterløn, sygedagpenge eller lignende. I Sverige er det 19 procent, mens kun 12 procent af islændingene modtager en form for offentlig forsørgelse. Hvis man dykker ned i tallene, er det den danske efterløn, der er den primære forklaring på forskellen til Sverige. Sverige har ikke en efterlønsordning, der giver mulighed for tidlig tilbagetrækning som den danske.
Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, har blandt andet forsket i velfærdsmodeller i Norden. Han peger på, at den lavere danske tilbagetrækningsalder gør stort set hele forskellen i forhold til Sverige.
"Vi kan i Danmark se et voldsomt fald i arbejdsstyrken i aldersgruppen over 60 år. Når det ikke ses i samme udstrækning i f.eks. Sverige, så skyldes det, at vi i Danmark valgte at løse problemet med høj ledighed i 70'erne og 80'erne ved blandt andet at øge tilbagetrækningen for ældre. Det gjorde svenskerne ikke. Derfor har vi i dag en populær efterlønsordning, der kort tid efter sin indførelse skiftede fra at blive betragtet som en arbejdsmarkedspolitisk ordning til en velfærdsordning. Analysens tal viser på en lidt anden måde den enorme potentielle arbejdsstyrke, som efterlønsmodtagerne udgør. Og det viser, at vi får svært ved at finde de store reserver af arbejdskraft andre steder," siger han til Agenda.
[email protected]
