135.000 danskere har om måneden mindre end 1.000 kroner ekstra ud af at gå på arbejde fremfor at blive forsørget af det offentlige. For 345.000 er forskellen på mindre end 2.000 kroner. Men overførselsindkomsterne skal ikke sænkes, selvom der på et tidspunkt måtte opstå et flertal for det. Det siger Venstres beskæftigelsesminister og regeringens reelle nummer to, Claus Hjort Frederiksen, i dag i et interview i Information.
"Nej, der har jeg skiftet opfattelse. Jeg kan jo se, at Danmark i en globaliseret verden klarer sig rigtig godt. Vi er et konkurrencedygtigt samfund med sammenhængskraft, og hvor mennesker tør prøve noget nyt ved at skifte arbejde, fordi vi har et økonomisk sikkerhedsnet," siger ministeren.
At han skulle have solgt ud af de liberale idealer for at blive siddende på ministertsaburetten kalder han for "det rene vrøvl".
"Og noget demagogisk noget. Vi har ønsket at gøre op med tidligere tiders revolutionære liberalisme, og vi har været omhyggelige med at redegøre for den proces."
Det private skal lære af det offentlige
Claus Hjort har ikke meget til overs for partiet Liberalisterne, som han kalder "rabiate". Liberalisterne forslag om at fastholde den skattefinansierede velfærd og i stedet lade borgerne tage pengene over på privatskoler og i privathospitaler møder ikke meget opbakning fra beskæftigelsesministeren.
"Jeg skriver ikke under på, at private pr. definition er bedre end det offentlige. Der er mange ting i det offentlige, som er rigtigt gode, og som det private erhvervsliv kunne lære meget af, og som de i hvert fald har stor glæde af," siger Claus Hjort.
Liberalisterne "står for alle de fejl, vi har begået i tidens løb," siger ministeren, der stod bag den kursændring, som i 1998 førte Venstre væk fra de hidtidige liberale idealer og ind mod midten af dansk politik. Det var efter valget i 1998, hvor det Venstre, som Claus Hjort har taget afstand fra, fik over 800.000 stemmer. Hvis Liberalisterne fik blot halvt så mange stemmer ved det næste valg, ville partiet storme ind i Folketinget med over 20 mandater.
mkr
"Nej, der har jeg skiftet opfattelse. Jeg kan jo se, at Danmark i en globaliseret verden klarer sig rigtig godt. Vi er et konkurrencedygtigt samfund med sammenhængskraft, og hvor mennesker tør prøve noget nyt ved at skifte arbejde, fordi vi har et økonomisk sikkerhedsnet," siger ministeren.
At han skulle have solgt ud af de liberale idealer for at blive siddende på ministertsaburetten kalder han for "det rene vrøvl".
"Og noget demagogisk noget. Vi har ønsket at gøre op med tidligere tiders revolutionære liberalisme, og vi har været omhyggelige med at redegøre for den proces."
Det private skal lære af det offentlige
Claus Hjort har ikke meget til overs for partiet Liberalisterne, som han kalder "rabiate". Liberalisterne forslag om at fastholde den skattefinansierede velfærd og i stedet lade borgerne tage pengene over på privatskoler og i privathospitaler møder ikke meget opbakning fra beskæftigelsesministeren.
"Jeg skriver ikke under på, at private pr. definition er bedre end det offentlige. Der er mange ting i det offentlige, som er rigtigt gode, og som det private erhvervsliv kunne lære meget af, og som de i hvert fald har stor glæde af," siger Claus Hjort.
Liberalisterne "står for alle de fejl, vi har begået i tidens løb," siger ministeren, der stod bag den kursændring, som i 1998 førte Venstre væk fra de hidtidige liberale idealer og ind mod midten af dansk politik. Det var efter valget i 1998, hvor det Venstre, som Claus Hjort har taget afstand fra, fik over 800.000 stemmer. Hvis Liberalisterne fik blot halvt så mange stemmer ved det næste valg, ville partiet storme ind i Folketinget med over 20 mandater.
mkr
