Danskerne vil ikke betale for efterlønnen

Det er de færreste danskere, som er villige til at betale, hvad efterlønnen koster, når de bliver spurgt til det

Slettet Bruger,

12/11/2008

Det er de færreste danskere, som er villige til at betale, hvad efterlønnen koster, når de bliver spurgt til det. Det viser en meningsmåling, som Catinet ifølge Jyllands-Posten har udført for tænketanken CEPOS.

"Det er endnu et argument for at fjerne ordningen," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, til Jyllands-Posten.

Alle voksne danskere betaler i gennemsnit 3.000 kroner årligt til efterlønsordningen, men når danskerne skal svare på, hvor meget de er villige til at betale ekstra i skat for den, så er det kun 13 procent, der ønsker at hoste op med så stort et beløb.

"Normalt er det en gratis omgang at sige, at efterlønnen skal være der. Når man så spørger folk, hvad de er villige til at betale, er det bemærkelsesværdigt, at de færreste vil betale den reelle pris. I lyset af at danskerne ikke er villige til at betale prisen for efterlønnen, burde det være oplagt at standse tilgangen til efterlønnen," siger Mads Lundby Hansen.

54 procent af vælgerne ønsker ikke at betale en eneste krone ekstra i skat for efterlønsordningen.

Ifølge CEPOS vil en afskaffelse af efterlønsordningen for alle nye modtagere kunne øge beskæftigelsen med 100.000 personer. Gøres der intet for at få flere danskere i arbejde, så skal skatterne hæves for at finansiere velfærdsstaten i fremtiden.

[email protected]

Kilde: