Gallup i dag: VKO-flertal i horisonten

Slettet Bruger,

07/11/2007

Alfabetakrobatikerne har kronede dage i øjeblikket. Meningsmålinger i et væk giver Naser Khader rollen som kongemager med udsigt til at kunne vælge og vrage mellem rød og blå blok. Dagens Gallup, offentliggjort på berlingske.dk, antyder dog muligheden for, at alverdens analytikere og kommentatorer skuffet må pakke bogstaverne væk, når valgresultatet foreligger næste tirsdag aften.

Med henholdsvis 46, 16 og 24 mandater har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti 86 mandater i målingen. Lægger man to nordatlantiske mandater til, mangler VKO altså kun to mandater i fortsat at have et flertal bag sig efter valget.

Det er særligt det faktum, at Enhedslisten med 1,9 procent lige netop ikke klarer spærregrænsen, der giver V, K og O et realistisk håb om at kunne befri Khader for spekulationer om, hvem, der skal peges på, hvordan og hvorfor.

Ny Alliance står i dagens måling til 5,1 procent af stemmerne og ni mandater, der altså trods alt ville være afgørende.

[email protected]

Kilde: