DF advarer mod høj straf til Bagger

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, siger nu, at hvis den bedragerisigtede Stein Bagger får en meget hård straf, fordi han har bedraget ...

Slettet Bruger,

11/06/2009

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, siger nu, at hvis den bedragerisigtede Stein Bagger får en meget hård straf, fordi han har bedraget for flere hundrede millioner kroner, så skal politikerne på Christiansborg i gang med at se mere grundlæggende på straffene for økonomisk kriminalitet og voldskriminalitet. Det skriver dr.dk.

Anklageren har krævet 12 års fængselsstraf, men det vil være for meget i forhold til strafniveauet for vold, mener Peter Skaarup.

"Isoleret set er dommeren nødt til at se på, hvad der kommer af materiale fra anklager og forsvarer. Er der krav om høj straf, og er beviserne til stede, så giver man selvfølgelig den straf, der er nødvendig. Men i forhold til vold og voldtægt ser det ud til, at kriminalitet, der involverer penge, straffes forholdsvis højere, og det er et generelt spørgsmål, som vi er nødt til at kigge på på Christiansborg," siger Peter Skaarup ifølge dr.dk.

SF's retsordfører, Anne Baastrup, ser anderledes på det.

"Det vi hele tiden skal huske på er, at anklagemyndigheden skal have afprøvet, hvad vores straffelov kan bruges til. Og efter hvad jeg har læst om Stein Bagger, er det jo en af de helt, helt grove sager. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en lignende sag," siger hun til P1 Business.

[email protected]

Kilde: