Brev beviser Ahmadinejads valgsvindel

Den klare valgsejr til den iranske præsiden Mahmoud Ahmadinejad har vakt stor undren og givet anledning til rygter om valgsvindel

Slettet Bruger,

17/06/2009

Den klare valgsejr til den iranske præsiden Mahmoud Ahmadinejad har vakt stor undren og givet anledning til rygter om valgsvindel. Og nu beviser et brev fra den iranske indenrigsminister Sadeq Masooli til Ayatollah Khamenei tilsyneladende, at rygterne taler sandt. Det skriver politiken.dk.

I brevet erklærer ministeren, at "vi vil annoncere resultatet af dette valg på en måde, der bedst vil gavne vores revolution". Det sande resultat er ifølge brevet mere end 19 millioner stemmer til oppositionspolitikeren Mousavi, mens Ahmadinejads 5,7 millioner stemmer kun skulle have rakt til en tredjeplads.

To iranske analytikere, som politiken.dk har talt med, siger at brevet "virker ægte". Og det samme gør Claus Valling Petersen, lektor i persiske studier ved Københavns Universitet.

"Noget af brevet er lidt tåget. Det er indenrigsministeriets brevpapir, men det kan andre jo have fået fat i. Underskriften er utydelig, men tilhører øjensynlig den ret nyudnævnte indenrigsministers. Alt synes at stemme," siger han til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: