Det kan godt være, at Connie Hedegaard vil have os til at køre i mere miljøvenlige biler.
Men med de nuværende afgifter er det tvivlsomt, om de mest benzineffektive biler vil blive solgt i Danmark, skriver dr.dk.
Der er tale om de såkaldte hybridbiler, der både har en el- og en benzin-drevet motor, og derfor kører længere på literen. Godt nok er afgifterne på benzineffektive biler blevet sat ned, men der har ikke været nogen ekstra rabat til hybridbilerne.
Indtil videre er Toyota Pris den eneste hybridbil på det danske marked, men du skal ikke forvente at se den udstillet i butikkerne. Der er nemlig blevet solgt så få af dem, at forhandlerne ikke længere gider have dem stående.
For dyr
Forklaringen står på prisskiltet. Før afgifterne blev sat, kostede en Toyota Prius 430.000 kr. Nu koster den 390.000 kr., og det er stadig for dyrt for den almindelige dansker, siger Toyotas kommunikationschef Rene Mouritzen.
" Jeg regner måske med, at interessen vil stige en anelse - men ikke at der kommer nogen eksplosion i salget. For det er fortsat mange penge for en almindelig familie i Danmark at bruge næsten 400.000 kroner på en bil. "
Ifølge Rene Mouritzen er den danske registreringsafgift problematisk, fordi den " er baseret på værdien af bilen, når den kommer fra fabrikken. Så vi kommer i en situation, hvor ny, miljøvenlig teknologi bliver straffet, fordi det bliver forholdsmæssigt for dyrt i forhold til andre alternativer på markedet ."
Betaler sig i længden
Skatteminister Kristian Jensen (V) førte forhandlingerne om de nye afgifter. Han mener, at kritikerne skal se på den samlede økonomi i hele bilens levetid.
"Hvis du sammenligner den med en tilsvarende Toyota Avensis med det tilsvarende udstyr, så er prisforskellen ikke særlig stor. Og når man oven i lægger, at den grønne ejerafgift er markant lavere på en Prius, så skal man faktisk kun eje sådan en bil i 1½ - 2 år, før man har sparet ved at købe en hybridbil i stedet for en traditionel bil," siger Kristian Jensen.
[email protected]