Det Danske Spejderkorps - også kendt som "de blå spejdere" - har de seneste fire år hentet over 100.000 kroner om året i landbrugsstøtte for en mark, der ligger øde hen i Sønderjylland. Marken bliver kun brugt hvert femte år, når spejderkorpset holder korpslejr, skriver B.T.
"Resten af tiden ligger arealet bare tomt hen. Vi har så hyret en lokal landmand til at beskære hæk og holde jorden fri for vand, som man skal for at få landbrugsstøtte. Det sluger næsten hele støtten, så det er begrænset, hvad vi får ud af det. Men vi driver altså intet landbrug," siger Lisbet Hedelund, formand for Det Danske Spejderkorps' ejendomme, til avisen.
Også tre danske kirker og 116 danske rideskoler har opdaget muligheden for landbrugsstøtte. Alle jordejere kan nemlig få støtten, om de så dyrker noget på arealet eller ej, hvis blot de holder jordlodden ved lige, så der i teorien kan dyrkes afgrøder eller holdes husdyr på marken.
"Landbrugsstøtten er absurd og grotesk. Hvad skal kirker, spejdere og golfklubber da have landbrugsstøtte for?" spørger EU-parlamentsmedlem Margrete Auken ifølge B.T.
[email protected]
"Resten af tiden ligger arealet bare tomt hen. Vi har så hyret en lokal landmand til at beskære hæk og holde jorden fri for vand, som man skal for at få landbrugsstøtte. Det sluger næsten hele støtten, så det er begrænset, hvad vi får ud af det. Men vi driver altså intet landbrug," siger Lisbet Hedelund, formand for Det Danske Spejderkorps' ejendomme, til avisen.
Også tre danske kirker og 116 danske rideskoler har opdaget muligheden for landbrugsstøtte. Alle jordejere kan nemlig få støtten, om de så dyrker noget på arealet eller ej, hvis blot de holder jordlodden ved lige, så der i teorien kan dyrkes afgrøder eller holdes husdyr på marken.
"Landbrugsstøtten er absurd og grotesk. Hvad skal kirker, spejdere og golfklubber da have landbrugsstøtte for?" spørger EU-parlamentsmedlem Margrete Auken ifølge B.T.
[email protected]
