Hvorfor er snus forbudt? Og hvorfor skal det forblive forbudt? Fordi det er farligt, lyder svaret fra Kræftens Bekæmpelse. Jo tak, men det er også farligt at bestige bjerge, at køre i bil, at cykle, at drikke alkohol, at spise chips, at gå på arbejde, ikke at gå på arbejde, at dykke, at springe i faldskærm, at ryge cigaretter, at føde et barn, at sætte en lampe op, at koge vand, at klatre i træer og at gå til boksning, men det er ikke forbudt, og der er ikke noget folkekrav om, at det skal være det. Livet er i det hele taget farligt - man risikerer at dø af det!
At en adfærd er farlig er ikke et argument for, at den skal være forbudt. Vi mennesker mener jo ofte, at de positive sider af at gøre ting, der er mere eller mindre farlige, overstiger de negative konsekvenser, som vi risikerer at påføre os selv. Hvem skal bestemme om risikoen er værd at løbe? Skal Kræftens Bekæmpelse, politikerne, moralisterne, puritanerne, eller skal folk selv?
Det skal vi da selv. Det er jo vores eget liv, det handler om. I disse tider hvor der tales så meget om ulighed, er det underligt, at ingen har fokus på den fundamentale ulighed, der opstår, når man giver nogen mennesker ret til at bestemme over andre menneskers liv. Nogen udstyres med magt, andre udstyres blot med pligten til at adlyde. Det er en ulighed, som er meget mere fundamental, end den som opstår, når Jensen tjener mere end Hansen, fordi Jensen som ung dygtiggjorde sig, mens Hansen hellere ville feste. Hansen og Jensens ulighed er et produkt af deres egne valg, mens uligheden mellem dem som bestemmer, og dem som må adlyde er et resultat af ren og skær magtudøvelse.
Den eneste farlige adfærd, som skal forbydes, er den, hvor nogen mennesker gør sig til herre over andre mennesker. Nogen burde stifte foreningen til Formynderiets Bekæmpelse.
At en adfærd er farlig er ikke et argument for, at den skal være forbudt. Vi mennesker mener jo ofte, at de positive sider af at gøre ting, der er mere eller mindre farlige, overstiger de negative konsekvenser, som vi risikerer at påføre os selv. Hvem skal bestemme om risikoen er værd at løbe? Skal Kræftens Bekæmpelse, politikerne, moralisterne, puritanerne, eller skal folk selv?
Det skal vi da selv. Det er jo vores eget liv, det handler om. I disse tider hvor der tales så meget om ulighed, er det underligt, at ingen har fokus på den fundamentale ulighed, der opstår, når man giver nogen mennesker ret til at bestemme over andre menneskers liv. Nogen udstyres med magt, andre udstyres blot med pligten til at adlyde. Det er en ulighed, som er meget mere fundamental, end den som opstår, når Jensen tjener mere end Hansen, fordi Jensen som ung dygtiggjorde sig, mens Hansen hellere ville feste. Hansen og Jensens ulighed er et produkt af deres egne valg, mens uligheden mellem dem som bestemmer, og dem som må adlyde er et resultat af ren og skær magtudøvelse.
Den eneste farlige adfærd, som skal forbydes, er den, hvor nogen mennesker gør sig til herre over andre mennesker. Nogen burde stifte foreningen til Formynderiets Bekæmpelse.