"Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere."
Ordene står sort på hvidt i regeringsgrundlaget, som det blev aftalt mellem Venstre og de Konservative efter valget i februar 2005. Lige siden dengang har regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen i front konstant afvist enhver forespørgsel efter skattelettelser med samme enslydende svar: Først når råderummet er der, det står jo i regeringsgrundlaget.
Nu er råderummet her. Det findes på side 49 i regeringens nye plan for dansk økonomi, "Mod nye mål - Danmark 2015", og det er på intet mindre end 51 milliarder kroner. Men der bliver ikke brugt af det til at sænke skatten på arbejde. Som de Konservatives partiformand, Bendt Bendtsen, formulerede det på sin helt egen særegne facon, da han og statsministeren lagde deres plan frem på et pressemøde: "Og når vi taler råderum, vi bruger jo ikke én eneste krone af det, man kunne sige, der skulle gå til velfærd."
De nye lettelser af indkomstskatten er ikke finansieret af den vækst i samfundsøkonomien, som efterhånden skaber et råderum til skattelettelser, hvis man holder lidt igen med spenderlysten i den offentlige sektor. De er betalt af os selv. Dels med højere energiafgifter, dels ved at bruge af en skattelettelse, som vi alligevel skulle have haft, fordi den er anvist af Nyrup-regeringens lov om arbejdsmarkedsfonden. Regeringens plan er at lette skatten i den ene lomme, men til gengæld vil den gøre et dybere indhug i den anden.
Dermed er der to muligheder: Enten er Bendt Bendtsen blevet snydt. Eller også har han ladet sig snyde. Det regeringsgrundlag, som han forhandlede på plads med Anders Fogh Rasmussen i 2005, er i hvert fald ikke blevet indfriet. Råderummet til en reel skattelettelse er der, men man har i stedet valgt at lade hele råderummet fosse ud af statskassen. Skattelettelsen er ikke en lettelse, men en omlægning, for den er finansieret ved at fodre hunden med dens egen hale.
Bendt Bendtsen står tilbage som manden, der havde en kontrakt med sin regeringsmakker, men ikke krævede den overholdt. Hvis han er blevet snydt, så bekræfter det blot billedet af en konservativ partiformand, som ikke er sin opgave voksen. Hvis han har ladet sig snyde, så bekræfter det billedet af en konservativ partiformand, som hellere vil holde sig på god fod med sin ven, statsministeren, som han ser så meget op til, end at insistere på at få den politik gennemført, som han er valgt til at gennemføre.
Vi overlader det til læserne selv at vælge.
Ordene står sort på hvidt i regeringsgrundlaget, som det blev aftalt mellem Venstre og de Konservative efter valget i februar 2005. Lige siden dengang har regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen i front konstant afvist enhver forespørgsel efter skattelettelser med samme enslydende svar: Først når råderummet er der, det står jo i regeringsgrundlaget.
Nu er råderummet her. Det findes på side 49 i regeringens nye plan for dansk økonomi, "Mod nye mål - Danmark 2015", og det er på intet mindre end 51 milliarder kroner. Men der bliver ikke brugt af det til at sænke skatten på arbejde. Som de Konservatives partiformand, Bendt Bendtsen, formulerede det på sin helt egen særegne facon, da han og statsministeren lagde deres plan frem på et pressemøde: "Og når vi taler råderum, vi bruger jo ikke én eneste krone af det, man kunne sige, der skulle gå til velfærd."
De nye lettelser af indkomstskatten er ikke finansieret af den vækst i samfundsøkonomien, som efterhånden skaber et råderum til skattelettelser, hvis man holder lidt igen med spenderlysten i den offentlige sektor. De er betalt af os selv. Dels med højere energiafgifter, dels ved at bruge af en skattelettelse, som vi alligevel skulle have haft, fordi den er anvist af Nyrup-regeringens lov om arbejdsmarkedsfonden. Regeringens plan er at lette skatten i den ene lomme, men til gengæld vil den gøre et dybere indhug i den anden.
Dermed er der to muligheder: Enten er Bendt Bendtsen blevet snydt. Eller også har han ladet sig snyde. Det regeringsgrundlag, som han forhandlede på plads med Anders Fogh Rasmussen i 2005, er i hvert fald ikke blevet indfriet. Råderummet til en reel skattelettelse er der, men man har i stedet valgt at lade hele råderummet fosse ud af statskassen. Skattelettelsen er ikke en lettelse, men en omlægning, for den er finansieret ved at fodre hunden med dens egen hale.
Bendt Bendtsen står tilbage som manden, der havde en kontrakt med sin regeringsmakker, men ikke krævede den overholdt. Hvis han er blevet snydt, så bekræfter det blot billedet af en konservativ partiformand, som ikke er sin opgave voksen. Hvis han har ladet sig snyde, så bekræfter det billedet af en konservativ partiformand, som hellere vil holde sig på god fod med sin ven, statsministeren, som han ser så meget op til, end at insistere på at få den politik gennemført, som han er valgt til at gennemføre.
Vi overlader det til læserne selv at vælge.
