Af Jacob Bræstrup
Det er en udbredt myte, at en afskaffelse af mellem- og topskat vil føre til en kæmpe skattelettelse for de rigeste på bekostning af de fattigste. Al international erfaring fra lignende skattelettelser tyder nemlig på det modsatte: At markante lettelser i de øverste marginalskatter rent faktisk øger de højeste indkomsters andel af den samlede skattebetaling.At lettelser i de højeste marginalskatter har denne for mange uventede effekt, skyldes at beskatningen af de højeste indkomster i mange lande - herunder Danmark - er nået så højt op, at den kraftigt svækker incitamentet til at arbejde. Når en ekstra arbejdsindsats lige pludselig ikke så godt kan betale sig, er det fristende at vælge mere fritid i stedet. Den ugentlige arbejdstid for højtuddannede danskere er således i bund i forhold til det øvrige Europa: Blot 31½ time om ugen i gennemsnit for dem, der har taget en (dyr, offentligt finansieret) videregående uddannelse. Og de, der rent faktisk arbejder, får i stadig større udstrækning deres løn udbetalt som lavere beskattet fryns, frem for almindelig skattepligtig indkomst.
Især blandt håndværkere tilskynder den høje marginalskat desuden til udbredt sort arbejde. For nyligt viste en EU-undersøgelse, at danskerne kan kalde sig Europamestre i denne disciplin. Ikke en titel vi kan være stolte af. Og undertegnede er sikker på, at der også må være en medalje til os et sted i disciplinen gør-det-selv arbejde blandt højtlønnede. Det er kun naturligt, når en topskatteyder skal tjene over 900 kr. på sit arbejde for at kunne levere en håndværker 100 kr. i hånden efter skat.
Oven i dette kommer så, at den høje marginalbeskatning af kapitalindkomst - der reelt nærmer sig 100 procent - frister dem med store formuer til at tænke særdeles kreativt for blot at reducere skattebetalingen en smule. Resultatet bliver, at pengene placeres dér, hvor det skatteteknisk bedst kan betale sig, ikke dér hvor de giver den største samfundsmæssige nytte - og det største afkast.
Hvis en kommende skattereform afskaffer mellem- og topskat, vil den højeste marginalskat falde fra 63 procent til knap 44 procent. Med en marginalskat på 44 procent kan det bedre betale sig at yde en ekstra arbejdsindsats - altså på arbejdet. Derhjemme bliver det til gengæld mere attraktivt at hyre en fagmand til arbejdet. For håndværkeren bliver gevinsten ved sort arbejde samtidig markant mindre. Og for os andre bliver frynsegoder ikke længere så attraktive frem for rede kontanter. Endelig kan det uden mellem- og topskat ikke længere svare sig at betale revisorer i dyre domme for at placere sin formue dér, hvor skatten er lavest.
Men er det virkelig nok til at opveje den skattelettelse, som de rige får, hvis mellem- og topskat afskaffes? Et kig på udlandet kan tjene til at besvare det spørgsmål.
Under Thatcher-regeringen sænkede Storbritannien i perioden 1979 til 1990 kraftigt den højeste indkomstskat: Fra oprindeligt 83 procent til 40 procent - altså mere end en halvering. I samme periode steg den andel af de samlede skatter, som blev betalt af de allerhøjest lønnede (de højestlønnede 10 procent) med 20 procent. De rigeste betalte altså nu en markant større del af de samlede skatter, end de havde gjort før reformen. Det ironiske er, at det faktisk var oppositionen, der fik disse tal frem i lyset. Allerede da Thatcher havde sænket topskatten til 60 procent, forlangte Labour nemlig at se de tal, der skulle vise, at det var de fattige, der betalte gildet. Men tallene viste altså det modsatte.
Nøjagtigt det samme gjorde sig gældende i USA under Reagan. Her blev den højeste indkomstskat i perioden 1980 til 1988 skåret fra 70 procent til kun 28 procent. Som resultat heraf steg de allerhøjest lønnedes (højestlønnede 10 procent) andel af den samlede skattebetaling med 19 procent. Præcis det samme mønster vil man se, hvis man studerer effekten af de amerikanske skattelettelser i 1921-26 og igen i 1964 - eller en hvilken som helst anden kraftig reduktion af marginalskatten.
Og nøjagtig samme effekt vil vi selvfølgelig også opleve i Danmark, hvis Folketinget ved en kommende skattereform vælger at lade fornuften råde og afskaffer både mellem- og topskat: De allerrigestes andel af skattebetalingen vil stige - ikke falde. Så derfor er budskabet klart: Skal de rigeste betale mere i skat? Så afskaf mellem- og topskat!
I Danmark tjener den øverste indkomstdecil (øverste 10 procent) i dag (2006) godt 1/4 af den samlede indkomst - og betaler 1/3 af den samlede indkomstskat.
Jacob Bræstrup er cand. scient. pol og skattepolitisk konsulent hos Dansk
Industri
