- Sundheds- og Ældreministeriet foretog 23. oktober en grov vildledning af folketingets sundhedsudvalg, da man i et længere svar på et konkret spørgsmål om tobaksafgifter undlod at oplyse udvalget om, at der ikke findes nogen evidens for, at øget tobaksafgift fører til færre unge rygere.
Hensigten med svaret var tydeligvis at give politikerne grønt lys til at øge tobaksafgiften, sådan at cigaretprisen ville stige med 50%. Man fremstillede i hvert fald evidensen som værende rosenrød uden at nævne, at nye studier fra udlandet viser, at øgede tobaksafgifter ikke har nogen effekt på unges rygning.
Læs hele artiklen her: Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift
Baggrunden er følgende: Sundhedslobbyen lagde i efteråret pres på politikerne for at få dem til at øge tobaksafgiften. Man ville øge cigaretprisen med 50% - til 60 kroner pr pakke - og argumentet var som tidligere, at man vil have færre unge til at ryge.
Folketingets sundhedsudvalg bad derfor Sundheds- og Ældreministeriet beregne, hvor meget en 50% højere cigaretpris vil reducere rygning blandt unge og andre aldersgrupper, og ministeriet afgav 23. oktober dette - vildledende - svar: [0]
“I beregningerne anvendes et estimat for priselasticitet på - 0,4 for den generelle befolkning. Ved en priselasticitet på -0,4 estimeres en prisstigning på tobak på 50 pct. at medføre et fald i det samlede/totale forbrug af cigaretter på 20 pct.”
” … forskning [har] vist, at unge er mere prisfølsomme end den øvrige del af befolkningen. Det betyder, at en given prisstigning på cigaretter forventes at føre til en større reduktion i forbruget for denne gruppe end for den generelle befolkning. Ved en priselasticitet på -1,5 estimeres en prisstigning på 50 pct. på cigaretter at medføre et fald i unges forbrug på 75 pct.”
- Ministeriet påstod altså (med visse forbehold for grænsehandel), at den foreslåede stigning på 50% vil få det samlede cigaretforbrug til at falde med 20%, mens de unges forbrug vil falde 75%. Og disse påstande blev straks spredt ud i medierne. [1]
Det ville naturligvis være skønt for politikere med hang til adfærdregulering, hvis verden var så nem. Men sådan er verden ikke. Ministeriets svar er vildledning. Af tre årsager:
1. Ministeriets tal er gamle: Den forskning og pris-elasticitet, som ministeriet henviser til, var konsensus for 15-20 år siden, mens nyere studier viser helt andre resultater. Ministeriets beregning er bygget på gamle, simple cross-sektionelle studier, der ikke laves længere, fordi de har vist sig at være upålidelige. De er endvidere fra perioden, før der var forbud imod unges køb af cigaretter i butikkerne. Disse forbud har bevirket, at unge skaffer cigaretter ad andre kanaler, herunder det grå-sorte marked, så prisforhøjelser i butikkerne har kun indirekte relevans for unge under 18 år.
2. Ministeriet citerer forskning med interessekonflikt: En stor del af de studier, der ligger til grund for ministeriets svar, er finansieret af medicinalselskabet Johnson & Johnson gennem familiefonden, The Robert Wood Johnson Foundation, der er majoritetsejer i selskabet. Disse studier er belagt med en tung interessekonflikt, idet Johnson & Johnson’s datterselskab, McNeil, sælger tobakskonkurrerende Nicorette-produkter. [2]
At medicinalgiganterne ønsker højere priser på de tobaksprodukter, de konkurrerer imod, er næppe nogen overraskelse. Det er derfor heller ingen overraskelse, at de medicinal-finansierede studier viser en stor effekt ved øgede tobaksafgifter [3]. Det er desuden kendt i den danske dagligvarehandel, at medicinalselskaberne bruger stigningerne i cigaretprisen til at hæve priserne på deres egne Nicorette-produkter i butikkerne.
3. Ministeriet fortier ny, modsat rettet evidens: I svaret undlader ministeriet konsekvent at informere folketinget om de nye og grundigere studier af effekten ved øgede tobaksafgifter i udlandet. Disse studier viser, at effekten ved tobaksafgifter er langt lavere end tidligere antaget - måske fordi der i dag er så få rygere i Vesten, at “man er inde ved kernen af hard-core rygere”, som en forsker udtrykker det.
I skarp modstrid med ministeriets svar til folketinget, finder de nyeste og grundigste studier, at øgede tobaksafgifter ikke har nogen signifikant effekt på unges rygning:
- De canadiske & amerikanske økonomer DeCicca, Kenkel & Mathios har i en række omfattende individ-baserede studier i perioden 2002 til 2016 vist, at selv store afgiftsstigninger kun har haft en lille dæmpende effekt på cigaretforbruget i USA, og ingen effekt på unge ryge-startere. De konkluderer, at den “konventionelle viden” om afgiftsstigninger er forkert, og at sandheden er modsat: Voksnes rygevaner kan flyttes lidt med prisstigninger, mens unges rygning ikke ændrer sig signifikant. [4]
- Et bemærkelsesværdigt studie fra Nottingham University fandt i 2011 ingen reduktion i cigaretforbruget i de nye østeuropæiske EU-lande, som blev tvunget til at hæve deres afgifter, da de indtrådte i EU i 2004. Dette fik cigaretprisen til at stige med 100% i nogle af landene [5]. En analytiker fra Citigroup udtalte ved studiets offentliggørelse: “Studiet rammer en pæl gennem den “absolutte ortodoksi”, der hersker i europæiske sundhedskredse - at 10% højere afgifter mindsker forbruget med 4%”. Studiet fandt ingen reduktion i rygning, hverken i forbrug eller i antal rygere, og i visse lande endda en stigning.
- I et grundigt studie fra 2013 fandt økonomerne Callison & Kaestner, at øgede tobaksafgifter ikke havde signifikant effekt på rygning blandt voksne amerikanere. De fandt også, at de yngste (de 15 til 24-årige) ikke reagerer mere på pris- og afgiftsændringer end de ældre grupper. Ifølge økonomernes estimat skal der kæmpe prisstigninger til - på over 100% - for at opnå blot et lille 5 procents fald i dagligt cigaretforbrug, og en insignifikant 1½ procent øget sandsynlighed for at stoppe daglig rygning. [6]
- Det hidtil største publicerede review af litteraturen om rygning og tobaksafgifter er fra universitetet i Montreal, Canada. Her fandt Guindon i 2013, at mens mange studier har vist, at tobaksafgifter kan have en vis effekt på rygeres adfærd, så er der til gengæld ikke evidens for, at tobaksafgifter har nogen effekt på ryge-startere. I modstrid med det, de fleste mennesker tror - at høje tobaksafgifter forhindrer de unge i rygestart.
Konklusionen: This review identifies a substantially larger number of studies than those reviewed in any other study or review and, on the whole, finds that the evidence is not sufficient to conclude that prices (or taxes) affect smoking onset. [6a]
- Økonomerne Hansen, Sabia & Rees publicerede i 2015 et studie, der viser, at øgede cigaretafgifter ikke har haft nogen effekt på unges rygning i USA siden 2005. De opdaterede et bredt citeret, ældre studie fra Carpenter & Cook [7], der havde vist at en afgiftsstigning på én dollar i perioden 1991 til 2005 var associeret med 3-6% procents rygeophør blandt unge. Det nye studie fandt imidlertid ingen effekt på unges rygning i perioden 2005 til 2013. Tværtimod: En afgiftsstigning på én dollar var associeret med en stigning i antal unge rygere på 0,7% og en stigning i antal røgede cigaretter på 0,2%, begge tal dog insignifikante. [8, 9]
Hvis danske politikere og medier vil høre sandheden om tobaksafgifter, må de være på vagt overfor vildledende oplysninger fra sundhedsmyndighederne.
I sundhedsvæsenet er énøjetheden på tobaksområdet slående, og medicinalindustrien spiller en altdominerende rolle på grund af dens mange finansierede studier. Disse studier er konstruerede i den hensigt at få politikere til at belægge tobakken med evigt stigende afgifter. [11]
Disse afgifter er til skade for samfundet, ikke kun fordi de rammer de fattigste rygere hårdest - de rammer også dagligvarehandelen, fordi rygerne skærer ned på køb af andre varer. Det er endvidere kendt fra utallige økonomiske studier rundt om i verden, at tobaksafgifterne i Vesten i forvejen er langt højere end nødvendigt for at tackle de økonomiske samfundsomkostninger, som rygning måtte forårsage. [12, 13]
Dette har dog ikke forhindret medicinalgiganten Pfizer i at finansiere en vildledende dansk undersøgelse med den modsatte konklusion, og sprede denne konklusion som “fake news” i danske medier. [14]
