Selv efter otte års reformfiaskoer tror S stadig på, at tyrkisk EU-medlemskab giver mening. Nu er den let imperialistiske holdning "det er vores chance for at påvirke dem" så verdensfjern, at man må overveje andre mulige årsager til, at Socialdemokratiet stadig ønsker Tyrkiet optaget i EU:
1) S bifalder Tyrkiets håndfaste styring af pressen - landet har verdensrekord i at fængsle journalister.
2) Den tyrkiske regerings omfattende støtte til borgerkrigen i Syrien fortjener at blive belønnet.
3) Reaktionære kræfter i S mener ikke længere, at fx kvindernes rettigheder i Tyrkiet er et problem.
4) Socialdemokratiet vil gerne finde en metode af gøre Tyrkiets besættelse af 1/3 af Cypern permanent.
5) Tyrkiets metoder til at håndtere mindretal - kurdere, kristne og andre - vækker beundring.
6) Islamiseringen er nu så fremskreden, at den ses som et eksempel for Europa.
7) S har ikke noget væsentlig problem med den korrupte politiske kultur, der har ført til den seneste uges demonstrationer, eller noget principielt forbehold overfor en håndfast politiindsats mod dem.
8) Eller ganske enkelt: Den politiske kultur i EU er nu så korrupt, at ingen af de ellers "faste" betingelser for optagelse af nye lande egentlig gælder længere. Specielt ikke når venlige tyrkiske diplomater dygtigt sørger for at besnakke vores politikere og diplomater, og i al venlighed får dem til at ignorere de omfattende demokratiske problemer, der i dag findes i Tyrkiet.
Uanset hvad synes S helt at have glemt at stå fast på "ufravigelige" europæiske principper.
