Er Dansk Kvindesamfund gået helt amok???
PRESSEMEDDELELSE – DANSK KVINDESAMFUND
21. marts 2013
Dansk Kvindesamfund har tidligere advaret mod, hvordan små børn udsættes for en stor fare for at blive hæmmet i udviklingen af deres sande seksualitet, når de fra en tidlig alder udsættes for kønsspecifikt legetøj.
Kønsopdelingen af legetøj fortsætter imidlertid i voksenalderen, slår Dansk Kvindesamfund fast, hvilket bidrager til at reproducere de kønsdiskriminerende undertrykkelsesmekanismer i det kapitalistiske samfund.
”Kønsstereotypisk legetøj er et overgreb på små børn, men vi får aldrig gjort op med undertrykkelsen, hvis vi ikke har modet til at gøre op med det kønsopdelte legetøj for voksne. Det er med til at reproducere det kapitalistiske samfunds undertrykkende kønsstereotypier, der passer så dårligt til det moderne regnbuemenneske,” udtaler forkvinden for Dansk Kvindesamfund, Lisa Holmfjord.
Dansk Kvindesamfund mener, at der skal stilles krav til pornoproducenter om kønsneutralt sexlegetøj, der ikke fastholder kvinder og mænd i et traditionelt kønsrollemønster.
”Kønnet er grundlæggende socialt konstrueret,” udtaler forkvinden for Dansk Kvindesamfund, Lisa Holmfjord, ”og det bidrager til kønsundertrykkelsen, når sexlegetøj ikke er kønsneutralt. Dansk Kvindesamfund vil i den kommende uge invitere erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen til et møde om behovet for kønsneutralt sexlegetøj, og jeg kan forstå på ministeren, at hun er meget åben over for at se på problemet,” udtaler forkvinden for Dansk Kvindesamfund, Lisa Holmfjord.
---
Der mangler en kategori: "Satire" på 180grader. Kan redaktøren ikke oprette den?
Denne artikel er altså en SATIRE