Au pair-piger udbyttes, og østarbejdere skal have meget mere i løn. Venstrefløjen på Christiansborg er sjældent sen til at spotte det kapitalistiske samfunds umenneskelige behandling af arbejdstagere i Danmark. Men au pair-piger får trods alt løn, og det gør østarbejderne også - det gør de ulønnede universitetspraktikanter, som arbejder for venstrefløjens partier på Christiansborg, derimod ikke.
Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, er f.eks. kendt for sin indignation på vegne af samfundets svage, men i hendes hjerte er der ikke plads til de universitetsstuderende, som forsøger at skaffe sig fodfæste på et arbejdsmarked med stigende ledighed for akademikere ved at faldbyde sig som praktikanter til nul kroner i timen.
I et jobopslag på Københavns Universitets jobbank søger Mette Frederiksen selv en praktikant, og kravene er ikke små: Som ansøger skal man både have "flair for kommunikation", være "god til at skrive", "god til at have flere bolde i luften på en gang", "initiativrig, stabil og kan arbejde selvstændigt" og have "lyst til en ofte hektisk hverdag med stort ansvar". "Praktikken er på 37 timer om ugen eller efter aftale. Praktikken er ulønnet," oplyser Mette Frederiksen alligevel.
Ifølge Mette Frederiksen er det dog helt i overensstemmelse med hendes socialdemokratiske holdninger:
"Ja, det synes jeg, at det er. Praktikopholdet er jo en del af uddannelsen, og det er et forløb, som skal godkendes på det pågældende universitet, og som dermed skal tænkes ind som en del af uddannelsen. Jeg bruger meget tid sammen med praktikanten på at tilrettelægge et forløb, som de synes, at de får så meget fagligt ud af, at det modsvarer den undervisning, som de ikke får på universitetet i den periode. Hvis det ikke var fagligt forsvarligt, så er jeg sikker på, at universiteterne ville sige nej," siger Mette Frederiksen til 180Grader.dk.
Men når man tænker på den normale retorik i arbejderbevægelsen, så handler den jo om, at folk bliver underbetalt i forhold til det arbejde, de udfører. Og du forventer faktisk meget af din kommende praktikant. Er der så ikke tale om udbytning, når man ikke får løn, selvom man leverer så meget til dig?
"Nej, det mener jeg ikke, det er. Hvis ikke universitetet kunne godkende det som en del af uddannelsen, så ville jeg synes, det var problematisk. Praktikforløbet opfattes jo som en del af uddannelsen, og der er ingen praktikanter, som skal levere mere end det, de fagligt er parate til at levere."
Men det ændrer jo ikke på, at du får arbejdskraft til en forholdsvis høj værdi, og det betaler du nul kroner for.
"Det er fordi, man skal se det som et led i et uddannelsesforløb. Det er et sted, hvor man som studerende får lov til at prøve nogen kvalifikationer af, som man har erhvervet sig i de år, hvor man har studeret. Man supplerer en teoretisk uddannelse med et praktisk forløb."
Så den nytte, som de studerende får af deres praktiforløb, kan så opveje, at de ikke får nogen løn?
"Ja, det vil jeg mene."
På andre dele af arbejdsmarkedet, hvor der er mere stive regler for løn- og arbejdsvilkår, er der formentlig også folk, der mener, at de kunne have nytte af at arbejde for måske 30-40 kr. i timen for at få et fodfæste på arbejdsmarkedet, men det forbyder reglerne jo.
"Ja, og det er også vigtigt, at vi bliver ved med at have regler, som sikrer, at man selvfølgelig arbejder under ordentlige arbejdsforhold. Et praktikforløb har et uddannelsessigte, det er ikke folk, der skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet," siger Mette Frederiksen.
Også i Enhedslisten, hvor alle ansatte ellers i princippet får den samme løn, er der nogle, som ikke er helt så lige som de andre, nemlig universitetspraktikanterne - de får ikke nogen løn overhovedet.
Er det ikke udbytning?
"Nej, det er et led i uddannelsen," siger arbejdsmarkedsordfører Line Barfod fra Enhedslisten til 180Grader.dk.
Jo, men det samme kan vel sige om au pair-piger, der kommer til Danmark - det er også et led i deres uddannelse, men det er I alligevel imod, ikke?
"Vi ville ikke være imod det, hvis det reelt fungerede."
Men der er vel ingen tvivl om, at de ulønnede universitetspraktikanter i mange tilfælde yder et reelt arbejde, som I som arbejdsgiver skulle betale en høj løn for, hvis arbejdet skulle købes af andre. Er det ikke at producere merværdi for arbejdsgiveren?
"Det afgørende er, at man får tilrettelagt et forløb, hvor man faktisk får noget ud af det i forhold til ens uddannelse. Det må ikke være noget, hvor man overtager arbejdsopgaver, som ellers ville blive løftet af lønnede medarbejdere."
Så har jeg bare helt misforstået venstrefløjens standpunkt. Jeg troede, at hvis man leverer en værdi til arbejdsgiveren, som er betydeligt større, end det arbejdsgiveren betaler for værdien, så er der tale om udbytning. Men sådan er det ikke?
"Taler du om Marx?"
Ja, er det ikke ham, I bygger jeres politik på?
"Jojo. Men det afgørende for os er, at det reelt skal være noget ekstra. Det må ikke være arbejdsopgaver, som ellers kunne udfyldes af en lønnet medarbejder. De skal lære noget, som er nyttigt for deres uddannelse, men de må ikke indgå i den almindelige normering," siger Line Barfod.
Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, er f.eks. kendt for sin indignation på vegne af samfundets svage, men i hendes hjerte er der ikke plads til de universitetsstuderende, som forsøger at skaffe sig fodfæste på et arbejdsmarked med stigende ledighed for akademikere ved at faldbyde sig som praktikanter til nul kroner i timen.
I et jobopslag på Københavns Universitets jobbank søger Mette Frederiksen selv en praktikant, og kravene er ikke små: Som ansøger skal man både have "flair for kommunikation", være "god til at skrive", "god til at have flere bolde i luften på en gang", "initiativrig, stabil og kan arbejde selvstændigt" og have "lyst til en ofte hektisk hverdag med stort ansvar". "Praktikken er på 37 timer om ugen eller efter aftale. Praktikken er ulønnet," oplyser Mette Frederiksen alligevel.
Ifølge Mette Frederiksen er det dog helt i overensstemmelse med hendes socialdemokratiske holdninger:
"Ja, det synes jeg, at det er. Praktikopholdet er jo en del af uddannelsen, og det er et forløb, som skal godkendes på det pågældende universitet, og som dermed skal tænkes ind som en del af uddannelsen. Jeg bruger meget tid sammen med praktikanten på at tilrettelægge et forløb, som de synes, at de får så meget fagligt ud af, at det modsvarer den undervisning, som de ikke får på universitetet i den periode. Hvis det ikke var fagligt forsvarligt, så er jeg sikker på, at universiteterne ville sige nej," siger Mette Frederiksen til 180Grader.dk.
Men når man tænker på den normale retorik i arbejderbevægelsen, så handler den jo om, at folk bliver underbetalt i forhold til det arbejde, de udfører. Og du forventer faktisk meget af din kommende praktikant. Er der så ikke tale om udbytning, når man ikke får løn, selvom man leverer så meget til dig?
"Nej, det mener jeg ikke, det er. Hvis ikke universitetet kunne godkende det som en del af uddannelsen, så ville jeg synes, det var problematisk. Praktikforløbet opfattes jo som en del af uddannelsen, og der er ingen praktikanter, som skal levere mere end det, de fagligt er parate til at levere."
Men det ændrer jo ikke på, at du får arbejdskraft til en forholdsvis høj værdi, og det betaler du nul kroner for.
"Det er fordi, man skal se det som et led i et uddannelsesforløb. Det er et sted, hvor man som studerende får lov til at prøve nogen kvalifikationer af, som man har erhvervet sig i de år, hvor man har studeret. Man supplerer en teoretisk uddannelse med et praktisk forløb."
Så den nytte, som de studerende får af deres praktiforløb, kan så opveje, at de ikke får nogen løn?
"Ja, det vil jeg mene."
På andre dele af arbejdsmarkedet, hvor der er mere stive regler for løn- og arbejdsvilkår, er der formentlig også folk, der mener, at de kunne have nytte af at arbejde for måske 30-40 kr. i timen for at få et fodfæste på arbejdsmarkedet, men det forbyder reglerne jo.
"Ja, og det er også vigtigt, at vi bliver ved med at have regler, som sikrer, at man selvfølgelig arbejder under ordentlige arbejdsforhold. Et praktikforløb har et uddannelsessigte, det er ikke folk, der skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet," siger Mette Frederiksen.
Også i Enhedslisten, hvor alle ansatte ellers i princippet får den samme løn, er der nogle, som ikke er helt så lige som de andre, nemlig universitetspraktikanterne - de får ikke nogen løn overhovedet.
Er det ikke udbytning?
"Nej, det er et led i uddannelsen," siger arbejdsmarkedsordfører Line Barfod fra Enhedslisten til 180Grader.dk.
Jo, men det samme kan vel sige om au pair-piger, der kommer til Danmark - det er også et led i deres uddannelse, men det er I alligevel imod, ikke?
"Vi ville ikke være imod det, hvis det reelt fungerede."
Men der er vel ingen tvivl om, at de ulønnede universitetspraktikanter i mange tilfælde yder et reelt arbejde, som I som arbejdsgiver skulle betale en høj løn for, hvis arbejdet skulle købes af andre. Er det ikke at producere merværdi for arbejdsgiveren?
"Det afgørende er, at man får tilrettelagt et forløb, hvor man faktisk får noget ud af det i forhold til ens uddannelse. Det må ikke være noget, hvor man overtager arbejdsopgaver, som ellers ville blive løftet af lønnede medarbejdere."
Så har jeg bare helt misforstået venstrefløjens standpunkt. Jeg troede, at hvis man leverer en værdi til arbejdsgiveren, som er betydeligt større, end det arbejdsgiveren betaler for værdien, så er der tale om udbytning. Men sådan er det ikke?
"Taler du om Marx?"
Ja, er det ikke ham, I bygger jeres politik på?
"Jojo. Men det afgørende for os er, at det reelt skal være noget ekstra. Det må ikke være arbejdsopgaver, som ellers kunne udfyldes af en lønnet medarbejder. De skal lære noget, som er nyttigt for deres uddannelse, men de må ikke indgå i den almindelige normering," siger Line Barfod.
