Helle Thorning er endnu engang draget udenlands, for en stund at færdes blandt Europas politiske elite - dem hun så brændende ønsker at kunne kalde sine ligemænd. Her slipper hun for al ævlen og kævlen i den hjemlige andegården, hvor vi ikke forstår hende. Det er uden tvivl sådan vores statsminister føler det, når hun tager sig endnu et pusterum på de udenlandske bonede gulve - skatteyderbetalt naturligvis.
Og Jyllands Posten kan berette, at det er en "glad og stolt dansk statsminister", som søndag er rejst til ceremoni på Oslo Rådhus, for at være med til at modtage Nobels fredspris på vegne af EU. "Fredsprisen er en påmindelse til os alle sammen om, at "vi" i Europa har skabt noget helt særligt. Det europæiske samarbejde har skabt fred og stabilitet i en region, der tidligere har været præget af krig og utryghed" siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Det er grinagtigt, at EU skal have en fredspris, og det er en hån at høre Helle Thorning udråbe det misfoster af en administrativ kollos, som EU har udviklet sig til, til at være "noget helt særligt" - med mindre naturligvis det særlige består i at EU nu ikke længere bliver udviklet af medlemslandene, men tilsyneladende udvikle sig selv som en ukontrollabel knude, der suger mere og mere beslutningskraft og økonomi fra de enkelte medlemslande.
Selv om jeg er tilhænger af grundtanken bag EU, og fortsat håber at projektet kan drejes tilbage på sporet, så bliver jeg meget i tvivl når jeg ser og hører Helle Thorning folde sig ud. Det er ikke lyse perspektiver - hverken for Danmark eller for Europa.
