Efter at Skattesagskommissionen her til morgen har besluttet, at BT ikke kan pålægges at afsløre deres kilder, hvilket sker med henvisning til at offentliggørelsen af de lækkede oplysninger var af samfundsmæssig betydning, går sagen nu ind i en ny fase.
Hele diskussionen om hvem der har lækket hvilke oplysninger til hvem og hvornår er af mindre interesse. Når oplysningerne lækkes med det formål at afdække forhold som har samfundsmæssig betydning, så er det ganske enkelt tilladt at lække.
Et kommissionsmedlem udtaler bl.a. at "Det må efter min mening lægges til grund, at hensigten med at offentliggøre oplysninger fra agterskrivelsen var at vise, at en ledende politiker ikke selv levede op til de idealer, hun forfægtede. Oplysningerne indgik som led i en politisk debat og blev videregivet i nær forbindelse med en forestående valgkamp. Offentliggørelse af oplysningerne fra agterskrivelsen har efter min opfattelse samfundsmæssig betydning, allerede fordi den vil kunne påvirke den pågældende politikers omdømme og ultimativt stemmeadfærden" - det er vist det tætteste en upolitisk skattesagskommission kan komme at give en regulær "begmand" til Helle Thorning.
Undersøgelseskommissionen kan herefter koncentrere sig om at undersøge og redegøre for, i hvilket omfang personer uden for SKAT København har været involveret i SKAT Københavns behandling af skattesagen - og kommissionen skal navnlig undersøge og redegøre for, i hvilket omfang ministre, særlige rådgivere eller andre embedsmænd har været involveret i behandlingen af skattesagen, herunder om de pågældende måtte have søgt at påvirke afgørelsen af sagene.
Den nye fase indledes idag med at kommissionen starter afhøringen af tre af de embedsmænd i Skat København, som i 2010 behandlede sagen om Stephen Kinnocks skattepligt. Dagens møde startede med at en af de tre embedsmænd krævede dørene lukket med henvisning til, at man risikerer at komme ind på personfølsomme oplysninger. Dette afviste kommissionen på stedet.
Der er formentlig en del af de mistænkeliggjorte der ånder lettet op. For det første, hvis de "er kommet til" at udlevere oplysninger, så er dette ikke længere et problem. For det andet, efter at det er kommet frem, at skattedirektør Erling Andersen foranledigede ligningsvejledningen ændret, for at komme sin partifælle til undsætning, må det have formodningen imod sig, at nogen skulle have gjort sig forhåbning om at kunne påvirke en erklæret socialdemokrats afgørelse i et skattesag mod partiets leder og statsministerkandidat. Det er næppe sandsynligt.
Derimod kan man måske hævde, at politikere og embedsmænd har sovet i timen, når de ikke har påtalt netop det forhold, at en erklæret socialdemokrat sad med afgørelsen på den vigtige sag i sine hænder. Her burde "nogen" have peget på det åbenbare habilitetsproblem.
