Økonomerne måber: Hvorfor stiger privatforbruget ikke?
Danskernes privatforbrug er stadig 32 mia kroner lavere i 2014 end i starten af 2008, skriver Dansk Erhverv i en analyse (1), omtalt i Berlingske (2).
Privatforbruget er endda reelt ca. 50 mia lavere i dag, hvis man udelader de øgede statslige afgifter, som danskerne betaler i forhold til i 2008, fremgår det.
Økonomerne forstår ikke det lave privatforbrug: (3) Hvorfor er danskerne ikke begyndt at forbruge igen efter finanskrisen? De har jo masser af penge på kontoen, skriver Dansk Erhverv. Hvorfor forbruger folk ikke som de plejer, så den økonomiske vækst kommer i gear igen, ligesom før 2008?
Vækstdræberen, som ingen ser, er rygeloven fra 2007.
Læs hele artiklen her: Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser
Og det gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. Samtlige nationalstater har nemlig forpligtet sig til at indføre rygelove efter tiltrædelsen af en sælsom FN-traktat fra WHO (4), hvis påståede hensigt er at reducere tobaksrygning. WHO’s partnerskab med medicinalgiganterne (5) kunne dog snarere tyde på, at hensigten er at sælge Nicorette.
Problemet ved rygeloven er, at den tager et stort område ud af økonomien: Den påbyder samtlige virksomheder at indføre rygeforbud - dermed forbyder man rygerne at efterspørge steder, hvor de kan ryge. Den samlede økonomiske aktivitet bliver naturligvis svagere, når staten forbyder 20% af borgerne at efterspørge en ydelse, de synes er vigtig.
De negative konsekvenser af dette efterspørgselsforbud har været omfattende, fordi det har ført til en “hjemmekultur” (6), som svækker stort set al detailhandel. Årsagen til dette er, at rygelove genner rygerne ud af offentligt rum - væk fra de områder, hvor omsætningen foregår. Rygere opholder sig hjemme, fordi deres foretrukne last nu er forbudt udenfor hjemmet.
Et grundigt studie fra London School of Economics af 67.000 amerikaneres vaner før og efter en rygelov konkluderede: På hverdage bruger rygere 100 minutter mere pr dag i hjemmet efter en rygelov, mens ikke-rygere ikke ændrer vaner. Før rygelovene brugte rygerne de 100 minutter på aktiviter i offentligt rum, fx. restauranter, transport, underholdning og detailhandel. Studiet viser, at serveringsbranchen totalt set taber 26% af tiden med kunder efter en rygelov. (7)
Den eneste økonom, der har påpeget negativ effekt ved rygeloven, er professor Chr. Bjørnskov, ekspert i lykke-økonomi (8). Han har via livskvalitetsspørgmålene i EU's polls beskrevet, at rygere oplever dårligere livskvalitet efter den aktuelle anti-rygepolitik, mens ikke-rygere ikke oplever en modsvarende bedre livskvalitet. Samlet set er befolkningerne altså blevet mindre lykkelige, og derfor forbruges der mindre.
Rygeloven er den markante forskel på dagens samfund i forhold til 2007-samfundet - loven er den markante forskel på de underliggende vilkår for økonomien i forhold til dengang. Indtil rygeloven forsvinder, er det helt urealistisk at nære håb om at opnå vækstrater ligesom dem, der fandtes før loven.
Når folket ikke må efterspørge det, de ønsker, så får man et nulvækstsamfund. Ligesom i de gamle østlande.
OBS - edit 16. jan: Engelsk version: Smoking Ban - A growth killer nobody notices
