I januar 2011 kunne man i KL’s magasin ”Momentum” læse, at Danmark er
det OECD-land med det højeste antal sindslidende per indbyggere.
Til hjælp for alle disse sindssyge danskere er der opbygget en af
verdens største psykiatriske hjælpemaskiner, der i henhold til oplysning på Psykiatrifondens
hjemmeside koster 40 milliarder gode skattekroner om året, hvilket svarer til
en beregning foretaget af Olesen et al.
Men udgifterne til alle disse sindssyge danskere stopper imidlertid
ikke ved de 40 milliarder. Oveni skal lægges udgifter til bosteder til alle de
sindssyge, der ikke kan bo i eget hjem, statstilskud til medicin til et beløb
på over 2 milliarder, tilskud til foreninger, hvor de sindssyge kan mødes og
diskutere deres forhold samt offentlig forsørgelse af de sindssyge, der ikke
kan arbejde på grund af deres svære sindslidelse. Da psykiatrisk medicin øver
indflydelse på det neurologiske system, er der også tilknyttet fysioterapeuter
til de psykiatriske steder, der kan gymnasticere med personen, når lemmerne er
blevet stive, og da medicinen er dopende, findes der også ergoterapeuter, der
skal overvåge, om personen kan finde ud af at koge et æg, rede sin seng og
skrælle en kartoffel. Disse specialister skal også have løn. Det samme skal de
undervisere, der giver lektioner i psykoeducation, når en person er kommet i
behandling og ikke længere kan forstå sine egne reaktioner, ligesom der også
gives pårørende undervisning.
Og så skal vi ikke glemme alle de, der havde et arbejde, men som
havnede i psykiatrien på grund af sorg, stress, traumer, færdelsuheld, fysiske
sygdomme eller andet, vi alle kan blive udsat for i hverdagen, og som modtog
bunker af medicin, som satte dem ude af stand til at passe deres job.
I 2008 meddelte Ankestyrelsen, at psykiatrien dagligt satte 22
mennesker på førtidspension, men nævnte intet om alle de, der blev sat på anden
offentlig forsørgelse som eksempelvis kontanthjælp.
Alt i alt og lavt regnet er der tale om yderligere omkostninger på ikke
under 60 milliarder om året, hvorved det støt stigende antal sindssyge i
Danmark koster skatteborgerne ikke under 100 milliarder skatteplagede danske
kroner årligt.
Det kan indvendes, at det alt sammen ville være i orden, hvis der blev
ydet kvalitet for pengene.
Og at de mennesker psykiatrien tog sig af, virkelig var sindslidende, der
havde behov for hjælp.
I de seneste år har vi imidlertid oplevet en undergravning af det
psykiatriske system – fra psykiatrien selv, idet den selv opfinder flere og
flere behandlingskrævende diagnoser, og senest også har kastet sig over en lang
række fysiske sygdomme, som den er ved at konvertere til psykiske.
Når det således er blevet en psykisk sygdom at have ondt i ryggen, forstuvet knæet, være
ked af at en elsket pårørende er død, være forskrækket over at være blevet kørt
ned i trafikken, overfaldet på sin arbejdsplads eller på gaden, være blevet mobbet
i skolen, traumatiseret efter at have deltaget i krig, være blevet voldtaget,
eller hvad man ellers kan komme ud for at ubehagelige oplevelser. Ja, så siger
det sig selv, at antallet af sindssyge vokser og vokser.
Til hjælp med at holde bestanden vedlige har psykiatrien herudover et hemmeligt
våben: psykofarmaka. Det uddeler den glad til enhver, der bliver henvist for at
få rettet op på småting i hverdagen.
Med hjælp fra medicinalindustrien er det lykkedes psykiatrien at
hemmeligholde, at psykofarmaka ikke er andet end en syntetisk form for narko,
idet midlerne øver indflydelse på de samme receptorer i hjernen, som de hårde
stoffer, narkomaner køber på gaden.
Herudover ødelægger psykofarmaka personens egen produktion af hormoner
og signalstoffer, og resultatet er ligeså forudsigeligt som det er indlysende.
Det kan gøre hvem som helst tosset!
Hvis en person holder op med at tage medicinen er det derfor ikke slut
endnu. De fleste får det dårligt, da deres egenproduktion af vigtige hormoner
og signalstoffer er ødelagt, men den situation har psykiatrien også en løsning
på: endnu mere medicin.
For at være helt sikker på, kunden vender tilbage, så psykiatrien kan
få flere midler, registrer den sine kunder i Psykiatrisk Centralregister, hvor
undrende førstegangs kunder i butikken senere vil kunne læse, at psykiatrien
tidligere har haft øjnene på dem. Og hvis de kan dokumentere, at dette ikke er
rigtigt, kan de ikke få det rettet. Registreringen vil følge personen resten af
dennes dage, så vedkommende ved al fremtidig henvendelse til sundhedssystemet
vil blive sendt direkte videre til psykiatrien.
Således er psykiatrien den største omgang plattenslageri i vor tid. Og det
til en pris af sikkert langt over 100 milliarder om året – hvis nogen gad regne
det nøjagtige beløb ud.
Det er vist på tide, psykiatrien overføres fra sundhedssektoren til
underholdningssektoren.
Og for 100 milliarder om året må vi kunne kræve, at den så bliver
morsomme.
