Mange ganske almindelige, omsorgsfulde, super fædre udsættes for samværschikane fra dag 1, når far og mor går fra hinanden. Skuffet kærlighed gør ofte så ondt, at mødre søger tilflugt i had og bruger barnet som gidsel for at ramme far. ’Forældrefremmedgørelse’ er noget af det ondeste, men ikke desto mindre en yndet sport blandt kvinder. Selvom mor er bopælsforælderen (og dermed den som bestemmer) skal far også frarøves den symbolske faderværdi, der ligger i den fælles forældremyndighed. Koldt og kynisk smides far og eventuelle halvsøskende ud af barnets liv.
Det er dybt emotionelt for en far at opleve, at han ikke er glemt af sit barn, at mærke to arme rundt om sin hals og et lille hoved mod fars brystkasse efter ugers adskillelse. Selv store stærke mænd græder. Det er en enorm lettelse, at barnet nu ved, at far lever, at far er der. Hvis mor så sit tapre lille barn knuge den mand, hun inderst inde ved er en super god og omsorgsfuld far, så tror jeg ikke hun havde hjerte til at gennemføre sin magtkamp. Så tror jeg al hendes had og bitterhed, hele hendes selvretfærdige tro på, at hun gør det rigtige, ville forsvinde. Begge forældre elsker jo deres barn. Og barnet har ret til at elske begge forældre.
Det er et grusomt overgreb mod barnet, at fædre ofte i mange måneder må afvente, at mor på et tidspunkt falder ned. - Hun skal nok finde ud af, at det gør hendes liv meget lettere, når far også er på banen, trøster omgivelserne. Men er det rimeligt, at mor i den periode har ret til at forvolde al den sorg og smerte? Henne i børnehaven sidder en lille treårig dreng, som ikke aner, hvor hans elskede far og bror er blevet af. De forsvandt pludselig ud af hans liv. Når far sender mor en sms og beder om at se sin dreng, får han en uartig sms tilbage: - Luk røven, står der. Far ved det skader hans samkvem, hvis han bare går hen i børnehaven og hugger drengen.
Mødre har i de seneste år indædt bekæmpet den nye forældreansvarslov fra 2007. De er imod den fælles forældremyndighed. Fra loven blev indført steg konfliktniveauet helt vildt. Antallet af voldelige mænd eksploderede (5000 flere henvendelser om året). Ikke fordi den danske mand pludselig blev mere voldelig. Nej, ude på sidelinjen stod der advokater og rådgav: Det er smart lige at nævne, at far er voldelig, for det er den sikreste vej ud af forældreansvarslovens fælles forældremyndighed. Og kvinderne kunne også selv google strategierne: Beskyld ham for incest, vold, druk, stoffer, utroskab, omsorgssvigt. ALT kan bruges til at forhale sagen.
Danske mænd er stadig ofre for stereotype kønsforestillinger i sager om forældremyndighed, mener
ligestillingsminister Manu Sareen. Det kan jeg kun være enig i. Til gengæld må jeg på det kraftigste protestere, når ligestillingsministeren påstår, at det vil hjælpe mændene, hvis de tager barsel. Hvad skulle det ændre, at der bliver indført øremærket barsel til mænd? Det er direkte uanstændigt at bilde fædre ind, at hvis de tager barsel, så får de naturligt en aktiv rolle i hjemmet, som vil gavne samfundets holdning til dem som barnets omsorgsperson. Fædre har allerede i årevis passet mindst ligeså meget barn end moren. Jeg ser dem overalt. Fædre skifter ble, henter og bringer mellem institution og hjem, fædre køber ind, laver mad, gør rent, tager barnet til læge, leger børnelege, snakker med de andre forældre i børnehaven. Alligevel betragtes faren altid som andenrangs omsorgsperson.
Der er INTET, der hjælper fædrene, før politikerne fatter omfanget af den chikane sagesløse fædre udsættes for. Der er så åbenlyst i barnets tarv, at der ikke er pauser, fordi far tvinges væk. Bare det at ses et par timer om ugen i overgangsfasen er bedre end ingenting. Hvis politikerne laver et ’FAST TRACK’ for de mænd, som helt ubegrundet udsættes for ’forældrefremmedgørelse’ er meget vundet. Er moren super skør i bolden, kan far måske lægge ud med at ringe til børnehaven eller fritidsordningen og spørge, om han må komme forbi. Det er det, han skal have hjælp til. Jo hurtigere jo bedre. I stedet for at vente et halvt år på Statsforvaltningen får tid.
