Som bekendt er socialister ikke særlig intelligente og de er i hvert fald fornuftsudfordrede. Det passer fint med oplevelsen af den generelle standard for lærerne i folkeskolen. Stort set alle, der har gået på gymnasiet, erindrer, at mange af eleverne med de dårligste eksaminer valgte at blive folkeskolelærer. "For det kunne man jo altid blive". Og dette er så kombineret med den tilsvarende lave kvalitet af lærerseminarerne. Det hedder forøvrigt ikke et seminar mere - de har fået fine nye betegnelser, der med fordel kan ignoreres. En skovl er en skovl og seminarerne kendetegnes med utrolig lave timetal og halvdelen af tiden brugt på socialrelativistiske øvelser. Som en sidebemærkning er det i øvrigt interessant, at professionshøjskole oversættes med ”college” eller endda universitet på engelsk.
Det kan derfor heller ikke undre, når man i disse dage har set statistikker angående læreres politiske ståsteder. Omkring 85% har stemt på venstrefløjen. Og jo - Radikale Venstre er et venstrefløjsparti. Endda et ganske tydeligt venstrefløjsparti. Endnu mere bekymrende er det, at 34% af lærerne nu vil stemme kommunistisk, de går altså ind for revolutionen (også den væbnede og proletariatets diktatur?). Formentlig er over en tredjedel af lærerne venstreekstremister. Dvs. de stemmer på eller har sympati for SF og EL. Det gjorde de også før konflikten.
Tallene kan ses her. I øvrigt lever disse tal fint op til mine værste forventninger til den offentlige sektor - mon ikke lærerstemmefordelingen kan bruges som en ledesnor generelt? Det kan egentlig ikke undre, socialisterne har så mange vælgere i det offentlige. Grisene skal nok sikre, at de tager vores del af kagen mod den mindst mulige indsats.
Hvis Danmark nu ikke var et land ledet af såkaldte radikale socialistiske meningsfascister progressive, kunne man forestille sig en række løsninger på folkeskolen - den røde skole, der både er gået i stykker og har spillet fallit. Det synes ikke at være så kompliceret. Det gælder om at sikre, at alle børn får en god uddannelse, der tilsvarer et fastsat minimum - såsom at kunne læse, skrive og regne; men også andre færdigheder som idræt og andre gode vaner for livet.
Det handler meget lidt om inklusion – og nærmere om eksklusion. Det betyder ikke, at skolen ikke skal være et godt sted at være; men den skal sikre, at alle børn får muligheder for at leve op til deres potentiale. Derfor bør børn relativt tidligt tilbydes undervisning på forskellige niveauer.
Var de danske lærere geniale, kunne man arbejde med differentieret undervisning. Men da det ikke er tilfældet, er det langt mere simpelt at dele børnene op i hold med forskellige grader af sværhed. F.eks. efter 3. - 4. klasse. Og hvorfor skulle elever ikke kunne skifte hold eller være på forskellige hold (sværhedsgrader) afhængig af fag? Det vil også kunne sikre succesoplevelser for mange flere børn, der på deres hold vil finde sig tilpas.
Desuden må skolen stille krav. Disciplin skal sikre lydhør og opmærksomhed i klasserne. Hvis børn ikke kan opføre sig ordentligt, må de til slut sendes hjem til yderligere dannelse. Det er forældrenes ansvar. Man kunne eventuelt med simple midler som uniform, lærertiltale med De og efternavn, samt diverse krav til opførsel komme langt. I øvrigt er disciplin noget, gode lærere normalt ikke har problemer med. Man skulle i perioder overveje kønsopdelt undervisning, da drenge og piger i forskellige aldre har forskellige forudsætninger.
Ovenstående vil straks få tåfletterne (hvoraf mange er røde lærere i den røde skole) til at dømme sort skole. Men det er absurdt. I øvrigt var den slet ikke så sort – og der var ikke funktionelle analfabeter eller ADHD i nær samme grad. Desuden lærte børnene langt mere – pensum var simpelthen meget større. Prøv f.eks. at udspørge et ældre menneske om realskolen.
Førsteprioriteten er let: Dygtige lærere. Det synes forskæmmende, at over 80% af lærerne er socialister og over en tredjedel er venstreekstremister. Lærerforeningen en betonklods om hele processen. Desuden er der simpelthen for få dygtige lærere grundet dårlig uddannelse, manglende krav og den medfølgende lave status. Lad os derfor begynde på en frisk og fyr dem alle sammen – alle 70.000! Derefter bør man vente til efter sommer, hvor der ansættes 35.000 af de da møre lærere til erstatning. Med lidt held lykkedes det at få fat i de bedste og gode lærere, hvoraf der trods alt er en del. Sæt derefter arbejdstiden op til 40 timer om ugen og med pligt om flere lektioner. Sæt tilsvarende lønnen op med f.eks. 30%. Lønforhøjelsen alene vil formentlig være nok til at sikre, at lærerfaget bliver et højstatusfag. Forberedelse sættes ned til en time om dagen samt lidt ekstra timer taget fra fritiden i løbet af ugen. Glem ikke de lange ferier kompenserer i stor grad. Og i hvor mange højstatusfag kan man nøjes med en 40 timers arbejdsuge? Og endelig: Ignorer Lærerforeningen. Om lærerne er medlem eller ej er en privatsag for lærerne hver især. Alle kontrakter skal være individuelle. Aflønning og fortsat ansættelse skal være baseret på indsats og resultater.
Efter øvelsen med lærerne, kan man gennemføre tilsvarende øvelse på seminarerne, for at sikre sig kvalitetslærere i fremtiden. Evt. kunne man sikre sig, at alle ledende medarbejdere er finner. For Finland lader til at have styr på det.
Om nødvendigt må man sætte klassekvotienterne lidt op i en periode for at få regnestykket til at balancere. Fjern også alle socialrelativistiske øvelser fra læreren. Lærere er ikke socialrådgivere eller psykologer – de skal koncentrere sig om det essentielle. Det at undervise (dygtige lærere skal nok evne at støtte og hjælpe, hvor nødvendigt). Vurdering af elever skal foregå via karakterer. Forældresamtaler kan holdes to gange om året. Desuden kan lærerne afsætte en time om ugen, hvor forældre kan besøge/ringe efter aftale. Og hvorfor ikke anvende IT aktivt i den daglige undervisning? F.eks kunne alle boglige lektioner deles op i tre dele.:
* Indlæring på afstand/eller via forberedte lektioner på PC.
* Gennemgang af lektion ved lærer – f.eks. besvarelse af spørgsmål.
* Øvelser på PC, hvor lærer kan understøtte individuelt. Dygtige elever kan hjælpe andre, når de selv er færdige. Det lærer de en masse af.
Dette ville også minimere den nødvendige forberedelse og opgaverettelse for læreren, samt sikre eleverne adgang til materiale skabt af specielt dygtige (endda muligvis de dygtigste) lærere.
Samfundet er afhængigt af dygtige og uddannede borgere. Der er brug for frie borgere, som har lært, at det ud over at være et krav svarer sig med flid, selvdisciplin, viljestyrke og risikovillighed. Der er brug for ”risk takers”! Belønningen er rundt om hjørnet.
Vores samfund er ved at være apatisk i en så truende grad, at det er skræmmende. Mindst 2/3 af befolkningen er offenligt ansat eller lever af overførselsindkomster. Mange af disse er tryghedsnarkomaner og/eller gratister. Man løber den risiko, at de dynamiske medlemmer af befolkningen søger bort. Se hvad der skete i DDR efter at så mange af de dygtige flygtede til Vesten. Det mærkes den dag i dag i disse områder i Tyskland. Vi er også her i Europa mærket af den store udvandring i det 19. århundrede. Mange af vores mest dynamiske flyttede til den nye verden. Dette er sikkert en del af forklaringen på vores samfundsmodel og de relativt få igangsættere. Enten tager vi os sammen eller den globale konkurrence vil gøre os til et andetrangsland eller værre.
