I 2001 fik Danmark en borgerlig regering med et rent borgerligt flertal uden at de Radikales stemmer skulle tælles med. Glæden, håbet og forventningerne hos mange borgerlige var store. Nu fik vi chancen for, at føre Danmark i en borgerlig retning med mere frihed og mindre stat.
Men i 2010 virker det borgerlige Danmark til, at være mere på hælene end nogensinde før. Vi har verdens største offentlige sektor, verdensrekord i skattetryk og flere offentlige ansatte end i 2001. Ikke just prangende resultater for det borgerlige Danmark.
Den borgerlige regering og de borgerlige politikere virker som om, de har opgivet og hyler med i de ”rødes” kor om endnu mere stat og flere skatter. Mange borgerlige vælgere er desillusioneret og føler sig forrådt af de partier, som de trofast har bakket op.
Vores velfærdssamfunds problem er ikke, for lave skatter og for få offentligt ansatte. Det er det omvendte, der er problemet: De høje skatter og den store offentlige sektor truer vores velstand og dermed vores velfærd. Og selv under den borgerlige regering er antallet af offentlige ansatte fortsat med at stige. Og uanset hvad S og SF siger, så er der i dag flere offentlige ansatte end i 2001.
Den borgerlige regering brugte de gyldne år på at udvide den offentlige sektor og indføre flere og større offentlige ydelser frem for at modernisere og reformere samfundet, så vi havde stået bedre rustet til den krise, vi har nu. Fra 2001 til 2007 voksede det offentlige forbrug med 35 milliarder i faste priser.
Mange borgerlige vælgere er skuffet over de resultater KVO har opnået. Man oplever, at den borgerlige regering er blevet bange for sin egen skygge, og er blevet lige så reaktionære som S og SF. Vi tør ikke forandre vores samfund for, at bevare vores velfærd.
Det var f.eks. en fejl, at den borgerlige regering indførte en tvungen madordning i alle landets daginstitutioner til en fast pris. Det er ikke en opgave for folketinget at beslutte. Det er en opgave for den enkelte kommune og forældrene på den enkelte daginstitution. Ikke for staten.
De tvungne madordninger er for mange borgerlige vælgere et symbol på alt, hvad der er galt med en borgerlig regering, som har mere travlt med at udbygge en offentlig sektor med nye udgifter frem for at reformere den offentlige sektor.
Borgerlige vælgere er så desperate efter borgerlig politik fra Konservative og Venstre, at Liberal Alliance og Anders Samuelsens er genopstået fra den politiske kirkegård. Pludselig er det sandsynligt, at de også efter et folketingsvalg er at finde i folketinget.
Liberal Alliances 4 punkter om lavere skat, mere personlig frihed, gang i væksten og en mere effektiv offentlig sektor er en politik, som alle borgerlige burde være enige i. Og når KV-regeringen ikke leverer varen, er der mange borgerlige vælgere som bliver fristet af Liberal Alliance.
Med en opposition, som vil opløse A.P. Møller, hvis der ikke er mindst 40 % kvinder i en bestyrelse og forbyde folk, at tjene mere end 50.000 om måneden og stavnsbinde borgere, burde det være en smal sag, at køre oppositionen ud af banen. Socialdemokraterne og SFs politik er alt andet end fair, men er flere skatter og mindre velstand og hokus pokus økonomi.
At oppositionen i dag har en chance for at vinde regeringsmagten, har regeringen kun sig selv at takke for. Konservative og Venstre har simpelthen været for dårlige til at føre borgerlig politik.
Skal det borgerlige Danmark fortsat have en berettigelse, skal der formuleres klare borgerlige mål. Hvis vi bare er administratorer og fører socialdemokratisk politik, så fortjener vi ikke at sidde i regering. Længere er den ikke!
De konservative behøver ikke opfinde den dybe tallerken for igen at opfinde borgerligheden i Danmark. Konservatismen er ikke et projekt, det er en ideologi. Konservatismen er en levende ideologi, der har respekt for det enkelte menneske og sikrer dets frihed og velstand modsat totalitære ideologier som socialisme, fascisme og kommunisme. Vi skal turde være konservative. Og det tør vi ikke i dag.
Vi er blevet ramt af spinpolitik, hvor holdningerne stritter i alle retninger og mod hinanden. Den ene dag ønsker vi regelforenklinger og den næste bedre tilsyn og flere regler. Er der noget at sige til, at de borgerlige vælgere er forvirrede og rundtossede.
Skal vi vinde de borgerlige vælgers tillid tilbage og øge vores tilslutning til mere end 15 % skal vi være borgerlige stemmer, der arbejder. Vi skal klart fortælle borgerne, hvad det er vi vil. Enkle mål som vores politik er bygget op om. Og mål som borgerne kan stole på, at vi vil arbejde på at gennemføre i den daglige politik.
Vores politik skal fremme det personlige ansvar, styrke det private samfund og ejendomsret.
Som konservative tror vi på, at det enkelte menneske er bedst til at tage vare på sit eget liv og have ansvar for sig og sine. Ansvaret for vores liv skal ikke overlades til en stor stat. Ansvaret er vores eget.
Vi tror ikke på borgerløn og andre universelle velfærdsgoder til den enkelte borger. Kan jeg klare sig selv, har jeg pligt til, at gøre dette. Det sociale sikkerhedsnet skal kun spændes ud under de danskere, der ikke kan klare sig selv af forskellige årsager. Og de sociale ydelser skal gives ud fra et princip om hjælp til selvhjælp.
En stor velfærdsstat kan give borgerne ydelser, men også tage dem fra borgerne uden at man har indflydelse på sit eget liv. Den socialdemokratiske velfærdsstat umyndiggør borgerne.
Med større ansvar for eget liv betyder det at skattetrykket skal sænkes væsentligt. Det skal kunne betales sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Hvis borgerne får lov til at beholde en større del af sin indkomst, er der ikke behov for børnepenge, boligsikring og en lang række andre ydelser. Folk skal kunne leve af deres løn, og ikke være afhængig af offentlig hjælp.
Når borgerne har mere ansvar for deres eget liv, må det som en selvfølge betyde mindre lovgivning og regulering fra Christiansborg. Folketinget skal ikke detailregulere alt i Danmark. Hvordan kan vi som borgere betro nogen ansvar for deres eget liv, når de ikke kan administrer deres Facebook opdateringer?
En forudsætning for velfærd er velstand. Og velstand skabes ikke af politikerne, men af vores virksomheder og iværksættere. Politikerne får ikke ideer til hvad forbrugerne efterspørger. Det gør iværksættere.
Vi skal derfor skabe gode rammer for at starte og drive virksomhed. I fremtidens videnssamfund må skole og universitet være på højt internationalt niveau. Vi skal derfor forbedre vores uddannelses-niveau. Love og regler skal gennemgås med henblik på at skabe de bedste betingelser for virksomheder. Virksomheder skal ikke sande til i offentlig administration og regler. Globaliseringen har også ramt Danmark. Er vores virksomheder ikke konkurrencedygtige, taber vi arbejdspladser og velstand.
Hvis De konservative konsekvent forsvarer den personlige frihed og sætter frihed under ansvar i centrum har vi en chance for igen at få vores naturlige størrelse på 30-35 mandater.
Oplever de konservative og borgerlige vælger, at vi ikke forsvarer de konservative værdier, får vi ikke de tabte vælgere igen og vi vil forsat være et 10 % parti uden en klar profil.
Men i 2010 virker det borgerlige Danmark til, at være mere på hælene end nogensinde før. Vi har verdens største offentlige sektor, verdensrekord i skattetryk og flere offentlige ansatte end i 2001. Ikke just prangende resultater for det borgerlige Danmark.
Den borgerlige regering og de borgerlige politikere virker som om, de har opgivet og hyler med i de ”rødes” kor om endnu mere stat og flere skatter. Mange borgerlige vælgere er desillusioneret og føler sig forrådt af de partier, som de trofast har bakket op.
Vores velfærdssamfunds problem er ikke, for lave skatter og for få offentligt ansatte. Det er det omvendte, der er problemet: De høje skatter og den store offentlige sektor truer vores velstand og dermed vores velfærd. Og selv under den borgerlige regering er antallet af offentlige ansatte fortsat med at stige. Og uanset hvad S og SF siger, så er der i dag flere offentlige ansatte end i 2001.
Den borgerlige regering brugte de gyldne år på at udvide den offentlige sektor og indføre flere og større offentlige ydelser frem for at modernisere og reformere samfundet, så vi havde stået bedre rustet til den krise, vi har nu. Fra 2001 til 2007 voksede det offentlige forbrug med 35 milliarder i faste priser.
Mange borgerlige vælgere er skuffet over de resultater KVO har opnået. Man oplever, at den borgerlige regering er blevet bange for sin egen skygge, og er blevet lige så reaktionære som S og SF. Vi tør ikke forandre vores samfund for, at bevare vores velfærd.
Det var f.eks. en fejl, at den borgerlige regering indførte en tvungen madordning i alle landets daginstitutioner til en fast pris. Det er ikke en opgave for folketinget at beslutte. Det er en opgave for den enkelte kommune og forældrene på den enkelte daginstitution. Ikke for staten.
De tvungne madordninger er for mange borgerlige vælgere et symbol på alt, hvad der er galt med en borgerlig regering, som har mere travlt med at udbygge en offentlig sektor med nye udgifter frem for at reformere den offentlige sektor.
Borgerlige vælgere er så desperate efter borgerlig politik fra Konservative og Venstre, at Liberal Alliance og Anders Samuelsens er genopstået fra den politiske kirkegård. Pludselig er det sandsynligt, at de også efter et folketingsvalg er at finde i folketinget.
Liberal Alliances 4 punkter om lavere skat, mere personlig frihed, gang i væksten og en mere effektiv offentlig sektor er en politik, som alle borgerlige burde være enige i. Og når KV-regeringen ikke leverer varen, er der mange borgerlige vælgere som bliver fristet af Liberal Alliance.
Med en opposition, som vil opløse A.P. Møller, hvis der ikke er mindst 40 % kvinder i en bestyrelse og forbyde folk, at tjene mere end 50.000 om måneden og stavnsbinde borgere, burde det være en smal sag, at køre oppositionen ud af banen. Socialdemokraterne og SFs politik er alt andet end fair, men er flere skatter og mindre velstand og hokus pokus økonomi.
At oppositionen i dag har en chance for at vinde regeringsmagten, har regeringen kun sig selv at takke for. Konservative og Venstre har simpelthen været for dårlige til at føre borgerlig politik.
Skal det borgerlige Danmark fortsat have en berettigelse, skal der formuleres klare borgerlige mål. Hvis vi bare er administratorer og fører socialdemokratisk politik, så fortjener vi ikke at sidde i regering. Længere er den ikke!
De konservative behøver ikke opfinde den dybe tallerken for igen at opfinde borgerligheden i Danmark. Konservatismen er ikke et projekt, det er en ideologi. Konservatismen er en levende ideologi, der har respekt for det enkelte menneske og sikrer dets frihed og velstand modsat totalitære ideologier som socialisme, fascisme og kommunisme. Vi skal turde være konservative. Og det tør vi ikke i dag.
Vi er blevet ramt af spinpolitik, hvor holdningerne stritter i alle retninger og mod hinanden. Den ene dag ønsker vi regelforenklinger og den næste bedre tilsyn og flere regler. Er der noget at sige til, at de borgerlige vælgere er forvirrede og rundtossede.
Skal vi vinde de borgerlige vælgers tillid tilbage og øge vores tilslutning til mere end 15 % skal vi være borgerlige stemmer, der arbejder. Vi skal klart fortælle borgerne, hvad det er vi vil. Enkle mål som vores politik er bygget op om. Og mål som borgerne kan stole på, at vi vil arbejde på at gennemføre i den daglige politik.
Vores politik skal fremme det personlige ansvar, styrke det private samfund og ejendomsret.
Som konservative tror vi på, at det enkelte menneske er bedst til at tage vare på sit eget liv og have ansvar for sig og sine. Ansvaret for vores liv skal ikke overlades til en stor stat. Ansvaret er vores eget.
Vi tror ikke på borgerløn og andre universelle velfærdsgoder til den enkelte borger. Kan jeg klare sig selv, har jeg pligt til, at gøre dette. Det sociale sikkerhedsnet skal kun spændes ud under de danskere, der ikke kan klare sig selv af forskellige årsager. Og de sociale ydelser skal gives ud fra et princip om hjælp til selvhjælp.
En stor velfærdsstat kan give borgerne ydelser, men også tage dem fra borgerne uden at man har indflydelse på sit eget liv. Den socialdemokratiske velfærdsstat umyndiggør borgerne.
Med større ansvar for eget liv betyder det at skattetrykket skal sænkes væsentligt. Det skal kunne betales sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Hvis borgerne får lov til at beholde en større del af sin indkomst, er der ikke behov for børnepenge, boligsikring og en lang række andre ydelser. Folk skal kunne leve af deres løn, og ikke være afhængig af offentlig hjælp.
Når borgerne har mere ansvar for deres eget liv, må det som en selvfølge betyde mindre lovgivning og regulering fra Christiansborg. Folketinget skal ikke detailregulere alt i Danmark. Hvordan kan vi som borgere betro nogen ansvar for deres eget liv, når de ikke kan administrer deres Facebook opdateringer?
En forudsætning for velfærd er velstand. Og velstand skabes ikke af politikerne, men af vores virksomheder og iværksættere. Politikerne får ikke ideer til hvad forbrugerne efterspørger. Det gør iværksættere.
Vi skal derfor skabe gode rammer for at starte og drive virksomhed. I fremtidens videnssamfund må skole og universitet være på højt internationalt niveau. Vi skal derfor forbedre vores uddannelses-niveau. Love og regler skal gennemgås med henblik på at skabe de bedste betingelser for virksomheder. Virksomheder skal ikke sande til i offentlig administration og regler. Globaliseringen har også ramt Danmark. Er vores virksomheder ikke konkurrencedygtige, taber vi arbejdspladser og velstand.
Hvis De konservative konsekvent forsvarer den personlige frihed og sætter frihed under ansvar i centrum har vi en chance for igen at få vores naturlige størrelse på 30-35 mandater.
Oplever de konservative og borgerlige vælger, at vi ikke forsvarer de konservative værdier, får vi ikke de tabte vælgere igen og vi vil forsat være et 10 % parti uden en klar profil.
