Helle Thorning vil afskaffe EU-forbehold - Pia K raser

Helle Thorning varsler et opgør med de Danske EU-forbehold hvis S-SF kommer i regering

Christian Melgaard,

18/06/2011

Helle Thorning varsler et opgør med de Danske EU-forbehold hvis S-SF kommer i regering. Det sker i forlængelse af at Margrethe Vestager har meldt ud at de Radikale ønsker alle de fire forbehold afskaffet hurtigst muligt.

Helle Thorning undrer sig højlydt over at den borgerlige regering ikke har sendt forbeholdene til afstemning i deres 10-årige regeringperiode, men det er der ikke noget overraskende i. Hun undrer sig jo over snart sagt alt hvad VK har gjort og ikke gjort gennem de sidste 10 år. Det er blevet et fast S-SF mantra at fastslå enten at regeringen ikke har gjort noget, eller at de har gjort noget forkert, for sent, for tidligt, for meget eller for lidt.

http://www.bt.dk/politik/thorning-er-klar-til-at-afskaffe-forbehold-0

SF er indtil videre kun med på at afskaffe de to af forbeholdene, nemlig dem der vedrører henholdsvis rets- og politiarbejdet og forsvarssamarbejdet.

Udmeldingen bringer DF og Pia Kjærsgaard op i det røre felt. Pia Kjærsgaard mener at det vil udvande den danske flygtningepolitik. Med en afskaffelse af de fire forbehold mener hun at en række væsenlige beslutninger rykker fra København til Bruxelles, og det kan den danske befolkning ikke være tjent med.