Helle Thorning afsløret i uvidenhed om økonomi - Fyens Stiftstidende

HTS dummer sig, men medierne vælger ikke at skrive om sagen: Bragt i Fyens Stiftstidende, 15

Nicolai Sennels,

16/07/2011

HTS dummer sig, men medierne vælger ikke at skrive om sagen:
Bragt i Fyens Stiftstidende, 15. juni 2011:
        
Helle Thornings rystende uvidenhed


Cafémøde

af Per Mysling Baunevej 19, Assens -cand. alt.
                                
Fyens Stiftstidende15.07.2011Side 14 | 532 ordArtikel-id: e2c8cae6PDF                 Original artikel
                
 Jeg havde bestemt mig hjemmefra, da jeg gik til møde med Helle Thorning ( herefter kaldet HTS) i Café Stiften. Jeg ville se, om HTS, som er uddannet cand. scient.pol. (statskundskab) havde " styr" på begreberne inden for nationaløkonomi. Da jeg kendte HTS' retorik (positiv venlig) havde jeg hjemmefra udtænkt to spørgsmål, som havde forkerte udsagn indbygget.

Jeg spurgte HTS: 1. Hvad vil du gøre ved det stigende betalingsbalanceunderskud? ( vel vidende at der er et stort overskud på betalingsbalancen ( 6-8 milliarder / mdr.) 2. Hvad vil du gøre ved udlandsgælden? ( vel vidende at der pt. ikke er nogen nettoudlandsgæld).

Nu kunne HTS havde svaret, at hun ikke p. t. var tilstrækkeligt orienteret om emnerne og derfor ikke kunne svare på spørgsmålene.

Det ville havde været helt fair.

Men hun gik i fælden, og beruset af sin veltalenhed ( positiv venlig) begyndte hun på sædvanlig politikervis at forklare sin løsning af de ikke eksisterende problemer.

Jeg stoppede hende med en bemærkning om, at hun var gået i en fælde, som jeg havde lagt ud for hende.

HTS løftede skuldrene og stemmen, idet hun meget vredt sagde, " at vi i hvert fald havde en ØMU-gæld". Det var ualmindelig dumt sagt, for herved fremlagde hun bevis for, at hun heller ikke vidste, hvad ØMU-gæld består af. ( ØMU-gælden er en beregningsmetode for den indenlandske gæld og låneoptagelse, der alene medtager passiverne). Beregningen af ØMU-gælden er et " kunstigt" begreb, der alene tjener til at anskueliggøre, om landene i EU overholder de gældende regler for statsunderskuet ( stabilitetspagten) ( højest tre pct. af BNP pr.år og højest 60 pct. af BNP i samlet gæld).

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at " Maren i kæret" ikke har forstand på nationaløkonomi, men at en statsministerkandidat ikke forstår sammenhængen er rystende.

Samme rystende uvidenhed fremviste forhenværende statsminister Anker Jørgensen, da han på et møde i Middelfart ( mens han var statsminister) foreslog at betale den daværende udlandsgæld med ATP-fondens midler.

Der er således intet sket med ledende socialdemokraters viden om nationaløkonomi.Selv om den ene var arbejdsmand, og den anden er cand. scient. pol.

Dagen efter var der en reportage i Fyens Stiftstidende om mødet. Heri blev der intet nævnt om ovenstående.

Jeg blev efterfølgende ringet op af forskellige personer og politiske pressetjenester, der spurgte mig, hvorfor der ikke var nogen omtale.

På given foranledning spurgte jeg i en mail chefredaktør Per Westergård ( der selv var til stede ved mødet) om årsagen til den manglende omtale. Denne svarede i en mail, at jeg havde været uklar i mine formuleringer, og at jeg var gået, før mødet var slut. Det er rigtigt, at jeg var gået, før mødet var slut.

Stemningen i salen ( 95 pct. socialdemokrater) var nu så truende over for mig, at jeg valgte at fortrække. Sandheden er ilde hørt. Uklar i mine formuleringer! Tja... døm selv. Senere lovede ( på egen foranledning) redaktionschef Esben Seerup, at jeg ville blive kontaktet for at lave en omtale af mødet med HTS.

Dette blev aflyst.

Jeg kan kun gisne om årsagen til den manglende lyst til at omtale episoden. Nu ca.en måned efter mødet har jeg således valgt at skrive " historien" selv. Så får jeg se, om Fyens Stiftstidende vil trykke den.

Kilde: