"Muslimer verden over samles for at protestere mod filmen Innocence of Muslims, der portrætterer deres profet som en børnemishandler, kvindebedårer og kriminel voldsmand. Et simpelt opslag i Wikipedia med dens mange sobre henvisninger til originale islamiske kilder viser, at Muhammed havde sex med en niårig pige, havde 13 koner og ledte blodige plyndringer og erobringstogter mod nabobyerne.
Innocence of Muslims viser altså Muhammeds liv, som det er beskrevet i muslimernes egne hellige bøger - så hvad er problemet? Hvorfor er sandheden så ilde hørt? Der er tale om dokumentar og ikke satire, og vi har da også alle bemærket de klagendes pinlige mangel på reelle argumenter mod dokumentarens påstande. Man forsøger tilsyneladende at vinde uoverensstemmelsen ved at true modstanderen til stilhed. Ligheden mellem filmens blodige portræt af islam og muslimer som voldelige og dem, der så energisk protesterer imod den, er i øvrigt slående - se bare her.
Imens beklager populistiske politikere over næsten hele linjen filmen og medier undlader at bringe billeder og klip fra den, trods den oplagte relevans som illustration for nyhedsdækningen. Sharia-lovene har dermed vundet indpas langt ind i vores rækker - lovgivere og informationskilder - hvorved vores magthavere giver efter for terroristerne, hvilket normalt betragtes som et absolut no-go.
Hvorfor giver politikere efter for terroriserende muslimers krav om undskyldning for islamkritik, men ikke for muslimske terroristers krav om f.eks. løsesum for tilfangetagne sømænd? Denne eftergivenhed er en hån mod de hundredtusinder af europæere og amerikanere, der i århundrederne før os gav deres liv for at skabe og forsvare ytringsfrihed og sekulær lovgivning mod brutale eneherskere og en middelalderlige religiøse institutioner. Derved bringer de borgerne og vores børn i fare.
Dette svig vil meget snart være klart for alle.
- Nicolai Sennels"
