Det er jo vanvid: 16 minus 10 giver 0,9!

Der er noget galt i Danmark

Kim Ursin,

18/08/2012

Der er noget galt i Danmark. Noget er rablende galt endda.

Hvis Kim er på dagpenge, så modtager han ca. 16.000 kroner (før skat), men finder Kim ikke et job inden 2 år, ja så står den på bistand. Det er ca. 10.000. Nu skulle man jo synes at når staten går fra at betale 16.000 til arbejdeløse Kim til at betale 10.000 kr., ja så skulle man synes at staten dermed sparede 6.000 kroner.

Det er ikke tilfældet.

Reglerne - 25.000 sider - er så komplekse og aktiveringen (=læs beskæftigelsesterapien) er så dyr, at starten faktisk kun sparer 900 kroner.

Vi er altså i den situation at den pågældende person mister 6000 kroner, men de 5100 kroner går direkte til aktiveringscirkus og sagsbehandling. ja faktisk er det gået så galt, at det ofte koster MERE at folk kommer på kontanthjælp end er på dagpenge!

Jeg har før sagt det meget uliberale:

Opret 200.000 halvtidsstillinger, når man melder sig arbejdsløs får man samme dag tilbudt et job, som gadefejer, slå græs person eller noget helt andet, hvis du siger nej, så smækkes kassen bare i. Hvis du ikke møder op trækkes en dagsløn, passer du ikke dit job, så trækkes en dagsløn, ganske simpelt.

Så får samfundet 24 timers arbejde af den arbejdsløse fremfor nu, hvor arbejdsløse sendes i aktiveringskurser om Hitlers underskrift. Lønnen er tilpas lav til at kun de færreste gider hænge i jobbet længere tid end højst nødvendigt og de få der hænger fast, ja det er nok dem, vi i dag giver pension.