Af Poul Højlund
Patentdomstolen er ikke kompliceret, som politikerne med stor nedladenhed forsøger at bilde os ind. Den er tværtimod nem at forstå: Et patent, der søges centralt for hele EU, som gælder i hele EU og som håndhæves ved en EU-domstol, - det er da nemt. Det kommer til at koste i omegnen af 40.000 kroner at få europæisk patent; et dansk koster i dag små 6.000 kroner.
Et dansk patent gælder naturligvis kun i Danmark, men det kan allerede i dag uden videre indgives som europæisk patentansøgning via Den Europæiske Patentkonvention. EPO, som organisationen hedder, har en glimrende og ligefrem humoristisk hjemmeside, endda med tegneserier, der særdeles pædagogisk forklarer hvad og hvordan. Glem forestillingen om den stakkels lille iværksætter, der skal stave sig igennem 25 landes patentsystemer for at få beskyttet sine rettigheder i EU. Det har intet på sig.
Det nye i sagen er Patentdomstolen, der får myndighed i samtlige lande. Det er naturligvis rationelt, at man kun skal føre sine eventuelle sager om krænkelse af patent ved en domstol, og det er ligeså rationelt, at man kan stævnes fra ét enkelt sted. Det er så rationelt, at danske domstole dømmes ude som det første sted, hvor EU fuldstændigt overtager den dømmende ret, der efter Grundloven alene tilhører en dansk domstol.
Sager om krænkelse af danske patenter behandles i dag i det almindelige retssystem, idet Sø- og Handelsretten tager sig af retssager om erhvervslivets forhold. Det har den gjort siden 1862, men med EU-Patentdomstolen forsvinder den ret. Danske domstole får efter en vedtagelse ikke længere noget at skulle have sagt i patentsager. Det er afgivelse af suverænitet, og derfor skal vi stemme.
Strengt taget er denne opsummering tilstrækkeligt til at tage stilling til et ja eller et nej.
Et dansk patent gælder i Danmark, bedømmes ved en dansk domstol og koster ca. 6.000 kr. En dansk patentansøgning kan uden videre indgives som europæisk patentansøgning via den eksisterende Europæiske Patentkonvention. Denne mulighed gælder også ved et nej. Det nye EU-patent koster 40.000 kr., og muligheden for at søge dansk patent alene forsvinder. Patentdomstolen fjerner Sø- og Handelsrettens ret til at dømme i patentsager. Stemmer Danmark nej til Patentdomstolen, kan danske virksomheder benytte både det gældende danske system og samtidigt beskytte sig via det nye EU-system. Spanien og Italien er ikke medPatentdomstolen får myndighed i Danmark og øvrige EU-lande - dog ikke Spanien og Italien, der har sagt nej uden folkeafstemning, fordi Patentdomstolen kun forstår engelsk, tysk eller fransk, men hverken spansk, italiensk eller for eksempel dansk. De to lande har ikke planer om at stilslutte sig, - i stedet fortsætter de med deres nationale patentsystemer, der som det danske er tilsluttet Den Europæiske Patentkonvention.
Danmark kan som de to lande uden videre opretholde sit nationale patentsystem parallelt med det nye EU-system. DI hævder, at det koster omkring 267.000 kr. at patentere i samtlige europæiske lande, og bruger det som argument for at stemme ja. Det er ren manipulation, fordi beløbet er, hvad det p.t. maksimalt koster at patentere i samtlige europæiske lande. Med det nye system og uanset dansk tilslutning falder prisen til kr. 40.000.
Et nej vil derfor kun medføre en ubetydelig meromkostning for de virksomheder, der har brug for et europæisk patent, men til gengæld spare dem for millioner i omkostninger til udenlandske advokater og autoriserede oversættere i de tilfælde, hvor der kun er brug for et dansk patent. Både Patent- og Varemærkestyrelsen og Sø- og Handelsretten forstår alle nuancer af dansk, og de to institutioner har det dybeste og længste kendskab til dansk erhvervsliv.
Langt fra alt kan patenteres i DanmarkVed at fastholde et dansk patentsystem parallelt med det nye EU-patent vil vore virksomheder være beskyttet mod søgsmål fra de multinationale koncerner. EU- Patentdomstolen bliver det perfekte redskab for de patentjuridiske raids, som i dag bremses af netop de mange nationale lovgivninger.
Efter dansk lov kan hverken plantesorter og dyrearter patenteres, ligesom det menneskelige legeme i enhver henseende er beskyttet mod patent. Tilsvarende er operationsteknikker og terapeutiske metoder både for dyr og mennesker beskyttet mod patent, - faktisk bruger den danske patentlov det meste af kapitel 1 på at opremse alt det, der ikke kan patenteres. Google Patentloven og se selv, - det er interessant læsning.
Dansk patent gælder kun i Danmark, - til gengæld gælder udenlandske patenter ikke i Danmark. Det sidste er vigtigt, fordi det beskytter danske virksomheder mod andre landes langt mere vidtgående opfattelse af, hvad der kan patenteres. For eksempel kan amerikansk eller japanske virksomheder patentere både planter og dyr, kirurgi, terapi og diagnostiske metoder, software og metoder, fx smartphonens grafik. Men det gælder altså kun i de respektive hjemlande; patenter kan ikke håndhæves udenfor de nationale grænser.
I 2008 udstedte den Europæiske Patentmyndighed små 60.000 europæiske patenter, og det er værd at noteres sig, at halvdelen af disse patenter gik til amerikanske eller japanske firmaer. En stor del af disse patenter vil med garanti blive brugt mod europæiske virksomheder i det hastigt voksende forretningsområde, der kaldes patent rent seeking.
Kort sagt opkøber et firma en stribe patenter og sagsøger derefter alt og alle, der er blot i nærheden af disse patenter. Og mulighederne er store, fx anslås det, at en smartphone er omfattet af mere end 250.000 patenter. De helt store IT-virksomheder fører tilsvarende gigantiske patentslagsmål om milliarder af dollars - det kaldes ligefrem den globale patentkrig. Apple har på det seneste vundet over Samsung, hvilket kostede sidstnævnte små 7 milliarder kroner.
Patentdomstolen er en del af udbygningen af EUPatentdomstolen er ikke en nødvendighed for at beskytte danske virksomheder eller for at fremme et fælles marked, - vi har allerede dækkende systemer. Domstolen er derimod en vigtig del af den fortsatte ekspansion, som EU gennemfører over for den nationale suverænitet. Folketinget med undtagelse af DF og EL forsøger nu at presse danskerne til et ja ved at undlade at fortælle hele sandheden. De nævner ikke, at Italien og Spanien slet ikke vil være med; de fortæller ikke, at der absolut ingen risiko er for dansk erhvervsliv ved et dansk nej, og de fortier fuldstændigt, hvor nemt det allerede i dag er at søge europæisk patent.
I stedet lyder det evige omkvæd, at Patentdomstolen er så kompliceret, at vælgerne slet ikke kan forstå noget som helst, og at det er synd og skam, at politikerne er tvunget til at sende sagen til folkeafstemning. Det er en utålelig arrogance med det ene formål at presse et ja igennem. Politikerne vil ikke risikere, at afstemningen bliver en erstatning for den Lissabon-afstemning, vi blev snydt for.
Spørgsmålet om ja eller nej er egentlig uhyre enkelt: Vi risikerer intet ved at stemme nej; tværtimod kan danske virksomheder opnå betydelige fordele ved at stå udenfor, mens de samtidigt kan bruge det nye europæiske patentsystem, som om vi havde stemt ja. Den mulighed står nemlig åben for alle lande i og udenfor EU.
Derfor bliver spørgsmålet i stedet: skal vi have mere eller mindre EU i Danmark - skal vi afgive endnu en stump suverænitet vel vidende, at når den først er afgivet, får vi den aldrig tilbage?
