Følgende er et læserbrev fra Fyns Stiftstidende. Jeg har fundet det kopieret ind som en kommentar fra Jarl Corduas blog, www.jarlcordua.dk. Jeg har ikke kunnet finde det andetsteds, men synes dog alligevel, at jeg ville dele det med en lidt større skare:
Da Thorning gik i vandet
Cafémøde
Af Claus Hansen Broby Kirkevej 26, Odense N
Jeg synes, det er under al kritik, at journalisten, der dækkede mødet med Helle Thorning -Schmidt onsdag 1.6, i den efterfølgende reportage i avisen ikke refererede …det eneste interessante/ morsomme, der skete under mødet.
Nemlig da Per Mysling rejste sig og stillede et par spørgsmål til HTS gående ud på, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved det store underskud på betalingsbalancen, og hvad hun havde tænkt sig at gøre ved den voksende udlandsgæld.
Spørgsmålene undrede mig, men tilsyneladende ikke HTS, der i vanlig intetsigende stil berettede, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved begge dele, som jo var så forfærdeligt for lille Danmark og som den borgerlige regering havde skabt.
Spørgeren rejste sig og oplyste HTS, at hun, som han havde forventet, var trådt i vandet med begge fødder, idet der er overskud på betalingsbalancen, ligesom vi ej har voksende udlandsgæld, idet udlandet skylder DK mere end vi skylder dem.
HTS forsøgte at bortforklare sin uvidenhed med, at vi stadig havde ØMU-gæld uden på noget tidspunkt at forklare tilhørerne, hvad ØMU-gæld er, hvilket HTS sandsynligvis heller ikke ved.
Spørgeren var imidlertid gået, hvorfor diskussionen endte.
Se, det var interessant/ morsomt.
Men det syntes avisen åbenbart ikke – desværre
Skulle der være brudt nogle regler mht. copyright, så står det naturligvis redaktionen frit for at slette indlægget.