Af Johan Espersen
Socialdemokraternes spidskandidat i det forestående Europa-parlamentsvalg, Dan Jørgensen, skriver på sin hjemmeside, at han ønsker, at EU skal være den region i verden, der reducerer sin CO2-forurening mest. Men hvis man skal dømme ud fra hans valg af transportmiddel, går han dog ikke selv forrest i sin politiske kamp. Den 1. maj havde Dan Jørgensen nemlig lejet en helikopter til at flyve ham rundt til de mange socialdemokratiske fester.Dan Jørgensen, som på sin hjemmeside kalder sig selv "miljøets mand" og "den grønne komet", havde besluttet sig for at holde hele ti taler 1. maj. Da det ville være svært at nå landet rundt i et mere traditionelt transportmiddel lejede han derfor en helikopter.
Den tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen valgte under seneste valgkamp at flyve rundt på Fyn i helikopter, hvilket blev udregnet til at have udledt 10-20 gange så meget CO2, som hvis han havde taget en bil. Bendt Bendtsen fløj ca. 120 km. og udledte næsten 1 ton CO2. Disse tal affødte massiv kritik fra Socialdemokraterne, men kritikken har tilsyneladende ikke afskrækket Dan Jørgensen fra selv at flyve rundt i en helikopter.
Det vides ikke præcist hvor meget Dan Jørgensen fløj eller præcist hvor meget CO2-udledning han kunne have sparet ved at tage bilen eller toget
[email protected]