Af Ole Birk Olesen
Flere kritiske videnskabelige røster rejser sig imod rygeforbudene - ikke kun i USA, men nu også i Europa. Seneste eksempel er den kendte franske tobaksspecialist, professor i medicin Robert Molimard fra Det medicinske faktultet i Paris, som offentligt anklager forfatterne bag den officielle EU-rapport om passiv røg for manipulation. Samtidig beskylder professoren EU for at være i lommen på medicinalindustrien i et korstog mod tobakken.Professor Molimard mener, at EU-Kommissionen har presset de nationale regeringer til at indføre rygeforbud i Europa på et tyndt videnskabeligt grundlag. Dette skete ifølge professoren samtidig med, at politikere og embedsværk i EU sad på skødet af medicinal-giganterne GlaxoSmithKline og Pfizer, som har finansieret EU's officielle rapport om passiv røg og en stor EU-antitobakskonference i 2005. Medicinal-virksomhederne har efterfølgende opnået økonomisk gevinst ved indførslen af rygeforbudene p.g.a. de tobaks-afhængige rygeres efterfølgende behov for røgfrie nikotin-produkter og rygestop-produkter.
Den officielle EU-rapport "Lifting the smokescreen: 10 reasons for a smokefree Europe" er slutresultatet af den store "Smoke Free Europe Conference", der blev afholdt af EU i Luxembourg i 2005, sponsoreret af GlaxoSmithKline og Pfizer, som i dag er i markedet med rygestop-produkterne Zyban, Nicorette og Champix.
EU-rapportens tal og konklusioner var ifølge Molimard medvirkende årsag til, at de franske politikere indførte rygeforbud i Frankrig i 2007. Det samme var tilfældet i Danmark, hvor Kræftens Bekæmpelse slog på tromme for rapporten.
I en kritisk videnskabelig analyse, som netop er lagt på internettet på engelsk under titlen "The EU-report: Lifting the smokescreen - Epidemiological study or manipulation?", anklager Robert Molimard EU-rapporten for "at trampe på de mest elementære videnskabelige principper". Han kritiserer den bl.a. for udelukkende at hvile på ensidige spørgeundersøgelser og for at have beregnet et alt for højt esitimeret tal for passiv røg-dødsfald i Frankrig, nemlig 6.000 franskmænd årligt.
Professor Molimard påviser i sin analyse, at 75% af de 6.000, der ifølge rapporten ville dø af passiv røg, i virkeligheden er storrygere, mens knap 25% af rapportens estimerede dødsfald er ex-rygere, som heller ikke dør af passiv røg, men derimod af deres tidligere aktive rygning. Tilbage er ifølge Molimard et tal på ca. 30 personer, som ifølge rapportens metode kan risikere at dø af passiv røg på de franske arbejdspladser, heraf 2 dødsfald årligt blandt personalet i hele den franske serveringsbranche.
"Og hvor stor er så brøkdelen af risiko for bar- og tabac-personalet, som retfærdiggør den 'overkill'-lovgivning, der har ramt dem? Selv hvis man tager rapportens metode for gode varer, ligger antallet langt under, hvad der normalt betragtes som et seriøst sundhedsproblem, der kræver så repressive forbud, skriver Robert Molimard og fortsætter:
"Antallet af dødsfald er så lavt, at man må undre sig over, hvad det virkelige formål med rapporten er, og hvilke interessekonflikter, der gemmer sig bag den. Det er også rimeligt at stille spørgsmålstegn ved de sande motiver for rygeforbudene."
Herefter problematiserer professoren finansieringskilden for EU's antiryge-politik.
"Var EU f.eks. ikke selv i stand til at finansiere en debat om sådan et vigtigt emne? Det er skandaløst, at en stor ministeriel EU-konference, organiseret af rapportens forfattere, blev sponsoreret af to medicinal-giganter som Glaxo og Pfizer, der sælger rygestop produkter, som rygerne kan få tilskud til - samtidig med at branchen må annoncere dem og sælge dem i håndkøb. Deres lobby-grupper er sandelig effektive! Denne rapport kaster et meget tvivlsomt lys over den sag, rapporten hævder at forsvare," skriver Robert Molimard:
"Den enorme mængde penge, der er på spil i denne sag, kræver, at den bliver behandlet uden indblanding fra lobbygrupper - ikke bare fra tobaksindustrien, men også fra medicinalindustrien."
[email protected]
