Jeg har i dag en kronik i Børsen, der endnu ikke er online, som er skrevet på baggrund af, at jeg forleden (1/11) af Børsens Thomas Bernt Henriksen blev udnævnt til ugens "talidiot" i hård kamp med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF). Dette skyldes mit estimat af, at en "øvre middelklasseborger" kan komme til at betale 80 pct. i skat samlet set.
Henriksen har uret i både kritikken af Pia Olsen Dyhr og undertegnede. Dyhrs påstand om, at Danmark ikke har verdens højeste skattetryk, er korrekt. Zimbabwe opgøres af Heritage Foundation til at have et højere skattetryk end Danmark.
Men Henriksens dobbeltfejl tager udspring i det samme problem – at der er en konventionel måde at opgøre tingene på, og at Zimbabwe ikke regnes for et relevant benchmark, ligesom der er en række de facto skatter, man ikke tager med, når man opgør den enkeltes samlede skat i Danmark. Der er en naturligvis en række variabler, der afgør nøjagtigt, hvor galt det står til for den enkelte. Og der er en række belastninger, som politikere prøver at løbe fra under henvisning til den "strukturelle saldo". Så jeg hævder ikke, at denne argumentation er ukontroversiel, eller at man ikke kunne se anderledes på nogle af tallene, men døm selv.
I interviewet på den amerikanske tv-station Fox Business, hvor jeg nævnte de 80 pct., tog jeg udgangspunkt i amerikanske forhold. Når jeg nævnte en øvre middelklasseborger, tænkte jeg ikke på Danmark, men på at komme under 250.000 dollar, som er det niveau hvor den amerikanske skattedebat benævner folk "rige". Jeg havde derfor ikke en person med 640.000 kroner i årlig indtægt i tankerne. I en sådan situation er det ikke muligt at beskrive alle tænkelige præmisser, som enhver der har prøvet live-tv vil vide. Derfor gik jeg mentalt også ud fra den sammensatte marginalskat, som i henhold til CEPOS udgør 68,2 pct. Det er nok snarere omkring 65 pct. ved en indtægt på det tilsvarende af 249.000 dollar.
Men det slutter desværre ikke med indkomstskatter og den teoretiske varekurv, der bruges til opgørelse af de sammensatte skatter. Hvad med hjemmet, der belastes med ejendomsskatter, grundskatter osv.? Læg dertil myriader af andre skatter og gebyrer, så tror jeg, yderligere 5 pct. af indkomsten er en konservativ antagelse. Måske er det 3 pct. for enkelte og 7 pct. for andre, men døm selv.
Jo højere en indtægt du har, jo mere tenderer dit forbrug i retning af luksusvarer, der beskattes højere. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at den "varekurv", der bruges af CEPOS eller staten, er repræsentativ, men har ikke kunne fremskaffe denne, så det må blive ved troen. Men det er klart, der skal ikke ske meget i retning af f.eks. dyrere biler for at den sammensatte marginalskat på 68,2 pct. ender endnu højere. Danmarks Statistik siger, at blot 4,1 pct. af en dansk gennemsnitfamilies forbrug går til (højtbeskattet) køb af bil osv., mens 10,2 pct. går til (lavtbeskattet) køb af fødevarer – det forhold tror jeg bestemt ikke holder for en vellønnet dansker. Hvis du allokerer blot 6 pct. mere forbrug, altså nu 10 pct. af dit samlede forbrug, til biler, stiger din samlede skat med ca. 1 pct. yderligere. Men døm selv.
Det følgende er kontroversielt, og derfor nævnte jeg det specifikt i interviewet. Jeg regner budgetunderskuddet som en del af skatterne, fordi det kommer du også til at betale for. Ikke hvis økonomien vender, eller man finansierer det på anden vis, siger politikerne. Det er rigtigt, men dertil kan jeg kun sige, at jeg skal være den første til at glæde mig, hvis staten gennemfører de nødvendige nedskæringer for at gå i nul eller fremmer væksten mere end i dag. Men i år forventes underskuddet altså at blive på 77 mia. Det svarer til mere end 8 pct. oven i de skatter, staten allerede indkræver. Hvis du startede på 65 pct., og vi antager, at fordelingen bliver den samme, så kan du lægge yderligere godt 5 pct. oven i din skat. Lad os da bestemt håbe, at der vil være andre år, der trækker i den anden retning, men dette er virkelighedens verden anno 2012.
Danskerne betaler mere for deres varer end EU-gennemsnittet. Selv når man kompenserer for vores høje moms, afgifter og velstand, så udestår der 18 pct. uforklarede ekstraomkostninger i forhold til f.eks. Tyskland, som helt givet har noget at gøre med, at erhvervslivet sender høje skattepåvirkede omkostninger videre til forbrugerne. Det er adskillige procent i skjult skattetryk, som andre, mindre skatteplagede nationaliteter ikke betaler.
Nu er vi vist allerede rigtigt tæt på 80 pct., endda uden at tage udgangspunkt i den rene marginalskat, hvor vi ville være over. Og der mangler endda stadig hele skattekomplekset omkring opsparing og investering.
Keine Hexerei, bare tæl det hele med.
