På lørdag har DR præmiere på endnu en genudsendelse af Lise
Nørgaards og Erik Ballings uforlignelige TV-serie Matador. Den er på sin vis nostalgisk,
men den er samtidig en hyldest til de forandringer, som kapitalismen sætter i gang.
Mads Andersen-Skjern, en indremissionsk handelsrejsende fra Vestjylland, kommer
i 1929 til den sjællandske provinsby Korsbæk i et forretningsanliggende. Han slår
sig ned og forandrer for stedse byen – og vel at mærke til det bedre.
Korsbæks forstokkede elite kæmper imod forandringen. De sidder
på flæsket. Og de er sammenspiste. Bankdirektør Varnæs vil af hensyn til sin
ven Arnesen, ejer af Damernes Magasin, ikke låne penge til Mads, fordi midlerne
skal bruges til at skabe en konkurrerende tøjforretning.
Mads Skjern er på mange måder hensynsløs. Men hans virke
medfører en markant forbedring af livet i Korsbæk, ikke mindst for almindelige
mennesker. Mads Skjern har sine dæmoner at slås med og behandler ikke altid sine
nærmeste, som han burde. Men borgerne i Korsbæk kan prise sig lykkelige over,
at denne iværksætter, denne kapitalist, sørger for, at de pludselig kan få tøj
til priser, de har råd til. Og for, at de af den nye bank, som Mads’ bror Kristen
etablerer i byen, bliver behandlet som de gode kunder, de rent faktisk er,
selvom de måske ikke er fine folk. Mads bringer med Tøjhuset og Omegnsbanken
konkurrence til Korsbæk og dermed lavere priser og bedre betjening.
Og ikke nok med det. Mads’ foretagsomhed skaber også øget konkurrence
om arbejdskraften. Det kommer blandt andre den dygtige nyuddannede ekspedient
Arnold til gavn. Hidtil har han måttet finde sig i at arbejde til lærlingeløn i
Damernes Magasin, fordi hans chef, Hr. Schwann, udmærket ved, at der ikke er
andre steder for Arnold at tage hen. Men Mads Skjern ser et talent og hyrer Arnold
til Tøjhuset til den dobbelte løn.
Korsbæk får efterhånden også andre iværksættere, heriblandt
den tidligere tjenestepige, Agnes Jensen. Agnes er gift med kommunisten
Lauritz, der kæmper for at forbedre arbejderklassens vilkår. Ikke desto mindre
er det Agnes og ikke Lauritz, der gør landvindinger i den retning. Og vel at
mærke ikke ved revolution og politik men gennem det frie marked og det
personlige initiativ. Agnes bliver succesrig forretningskvinde og får snart en
række ansatte. Hun bliver ironisk nok til dét, som hendes mand betragter som
fjenden: kapitalist. Men Agnes er tydeligvis ingen udbytter. Hun hjælper sine
ansatte til et bedre liv. Og Agnes selv hjælpes frem i tilværelsen af Mads
Skjern.
Matador-serien er modgift til myten om, at velfærdsstaten
skabte den tillid, sammenhængskraft og velstand, der kendetegner Danmark. Korsbæk
er Danmark inden velfærdsstaten. Og her var der masser af sammenhængskraft. Det
var også i årtierne inden velfærdsstaten, at grundlaget for vores velstand blev
skabt. Dengang var Danmark et paradis for iværksættere med lavere skat end i
USA og få administrative byrder. Det var i disse år, at virkelighedens Mads
Skjern’er og Agnes Jensen’er skabte virksomheder som Danfoss, Grundfos, Lego,
Radiometer og Foss. I dag lever vi fortsat højt på mange af disse
erhvervssucceser, men der er langt imellem de nye virksomheder, som skal
erstatte dem i fremtiden.
Mads Skjern rejste fra Jylland til Sjælland for at finde et
sted, hvor han kunne få plads til at udfolde sit talent. Nutidens Mads Skjern
lader sig næppe standse af landegrænser. Hans Korsbæk ligger et sted derude –
men desværre ikke nødvendigvis i Danmark.
Denne artikel blev offentliggjort i Jyllandsposten 5. september 2012 som min faste klumme Tænketanken, der udkomer hver anden onsdag.
